• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristdemokraterna

Oprindelig forfatter Lind Seneste forfatter Redaktionen

Kristdemokraterna, Suomen Kristillisdemokraatit, finsk politisk parti, dannet i 1969 som Suomen Kristillinen Liitto (Finlands kristliga förbund). Partiet forsvarer et kristent livssyn og er således mod fri abort og pornografi. Det var for første gang repræsenteret i regeringen i 1991-95. I 2001 indførtes det nuværende partinavn i et ønske om i højere grad at understrege, at der er tale om et politisk parti og ikke en religiøs sammenslutning. Dermed håber partiet at kunne appellere til bredere kredse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Howard Lind: Kristdemokraterna i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111159