• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jyrki Katainen

Oprindelig forfatter Fennoscandia Seneste forfatter Fennoscandia

Jyrki Katainen, f. 14.10.1971, finsk politiker. Katainen, der er magister i samfundsvidenskab, blev i 1999 rigsdagsmedlem for Samlingspartiet. I 2004 blev han sit partis formand, og efter valget i 2007 udnævntes han til finansminister og stedfortrædende statsminister.

Som leder af det største parti efter rigsdagsvalget 2011 førte han de besværlige forhandlinger om en ny regering, hvilket ledte frem til posten som statsminister for en flertalsregering uden om valgets egentlige vindere, Perussuomalaiset, sammen med Socialdemokratiet, Venstreforbundet, Svensk Folkeparti, De Grønne og Kristdemokraterne.

I juni 2014 trådte han tilbage både som statsminister og som partiformand og udnævntes senere på året som næstformand for Europa-Kommisionen og EU-kommissær for økonomiske og monetære anliggender og euroen.

Annonce

Som Katainens efterfølger på posten som statsminister og partiformand for Samlingspartiet valgtes Alexander Stubb.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Axelsen: Jyrki Katainen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=283512



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Jyrki Katainen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik