Finlands kommunistiska parti, FKP, Suomen Kommunistinen Puolue, dannet i Moskva i september 1918 af eksilsocialister, bl.a. O.V. Kuusinen og Edvard Gylling, efter nederlaget i Den Finske Borgerkrig. FKP blev forbudt i Finland, men fik stor indflydelse i fagbevægelsen og kunne indtil kommunistlovene i 1930 under forskellige dæknavne stille op ved flere rigsdagsvalg. Finlands politiske nyorientering efter nederlaget i Fortsættelseskrigen i 1944 medførte, at partiet blev legaliseret. Det fik snart stor indflydelse som hovedkraften i det netop skabte Demokratiska förbundet för Finlands folk (Dfff). Efter at have domineret den første efterkrigsregering blev det i 1948 udelukket fra regeringsindflydelse pga. mistanke om kupplaner. Fra 1966 deltog Dfff atter i regering, hvilket førte til intern splittelse i FKP mellem en stalinistisk minoritet, der ville fastholde klassekampsideologien, og en mere moderat folkefrontslinje. I 1990 nedlagde FKP og Dfff sig selv til fordel for det nydannede Vänsterförbundet.