Esko Aho, Esko Tapani Aho, f. 20.05.1954, finsk politiker, statsminister 1991-1995; rigsdagsmedlem 1983-2003. Aho blev magister i statskundskab 1980 og riksdagsmedlem for Centerpartiet i 1983. I 1990 blev han partiets formand og vandt en overvældende sejr ved valget i marts 1991, hvorefter han dannede den første rent borgerlige koalitionsregering i Finland i 25 år.

Efter riksdagsvalget i 1995 måtte Ahos regering træde tilbage. Han opgav midlertidigt formandsposten i Centerpartiet for at stille op til præsidentvalget i 2000, som han tabte knebent til Tarja Halonen. Da han efter et sabbatår fra Rigsdagen ønskede at genindtræde som partiformand, blev han mødt med skepsis i partiet og valgte i 2002 at forlade partipolitik. I 2004 tiltrådte Aho stillingen som leder for den indflydelsesrige, Jubileumsfonden för Finlands självständighet, Sitra, som han forlod i 2008. Desuden var Aho i 1996-2000 formand for Finlands Skiforbund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig