Den Finsk-sovjetiske Venskabs-, Samarbejds- og Bistandspagt

Den Finsk-sovjetiske Venskabs-, Samarbejds- og Bistandspagt, VSB-pagten, indgået 1948 på sovjetisk initiativ og forlænget 1955, 1970 og 1983; grundlaget for Finlands neutralitetspolitik indtil Sovjetunionens opløsning i 1991. Initiativet kom samtidig med kommunisternes magtovertagelse i Tjekkoslovakiet og umiddelbart efter, at Ungarn og Rumænien havde indgået aftaler med Sovjetunionen om militært samarbejde og ubegrænsede politiske konsultationer. Ved hurtigt at fremsætte formuleringsforslag fik finnerne begrænset aftalen til kun at omfatte militært samarbejde ved direkte angreb på Finland, og kun når trussel herom forelå, skulle konsultationer finde sted. Dermed undgik Finland, at landets selvstændighed for alvor blev truet. VSB-pagten indledte i stedet en hurtig forbedring af forholdet mellem de to lande. Se også Finland (historie).

Efter det mislykkede kup i Moskva i august 1991 forhandledes på finsk iniativ en ny samarbejdstraktat på plads, hvori de to parter ligestilledes, og som ikke indeholdt klausuler om militært samarbejde. Den nåede imidlertid ikke at træde i kraft inden Sovjetunionens hurtige sammenbrud. Traktaten blev i stedet indgået med Den Russiske Føderation 20.1.1992 og ratificeret senere sammen år.