Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Y.S. Yrjö-Koskinen

Oprindelig forfatter Lind Seneste forfatter Redaktionen

Y.S. Yrjö-Koskinen, Yrjö Sakari Yrjö-Koskinen, egl. Georg Zacharias Forsman, 10.12.1830-13.11.1903, finsk historiker og politiker. Yrjö-Koskinen voksede op i et svensk miljø, men blev tilhænger af J.V. Snellmans finskhedsbevægelse og forfinskede sit svenske navn. Med et værk om Finlands historie (1869-73) anlagde han som den første et samlet finsknationalt syn på landets historie. Efter Snellmans død var han fennomanernes leder og vandt som senator 1882-99 betydelige sejre for finskheden. Da russificeringspolitikken satte ind, støttede han en eftergivenhedslinje, og han betragtedes nærmest som landsforræder, da han medvirkede ved Februarmanifestets ikrafttræden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Howard Lind: Y.S. Yrjö-Koskinen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183708