Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gammel Finland

Oprindelig forfatter Lind Seneste forfatter Redaktionen

Gammel Finland, de dele af Finland, som Sverige afstod til Rusland i 1721 og 1743. Betegnelsen blev brugt fra 1809, da resten af Finland, Nye Finland, blev afstået til Rusland. I 1812 lod Aleksander 1. Gammel Finland indlemme i det russiske storfyrstendømme Finland, hvorved det gamle Kexholm län, der kun havde været svensk 1617-1721, nu for første gang blev en del af Finland og derfor også i 1917 indgik i det selvstændige Finland. Gammel Finland adskilte sig nationalt, socialt og kulturelt fra Nye Finland, og det er hovedsagelig herfra, Finland har fået sin russiske ortodokse befolkningsdel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Howard Lind: Gammel Finland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82044