Leirvík, færøsk bygd og kommune på Eysturoys nordøstkyst; 872 indb. (2012). Bygden er hjemsted for en ret stor fiskerflåde og har flere forarbejdningsanlæg. I 2006 blev en undersøisk tunnel, Norðoyatunnilin, åbnet mellem Leírvík og Klaksvík på Borðoy, og via en dobbeltsporet vejtunnel er der forbindelse til det øvrige vejnet på Eysturoy.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1350-1400 som Leiruik, af færøsk leir 'ler' og vík 'vig'.

Ved Toftanes er der påvist bebyggelse fra vikingetid, og ved Uppistovubeitið er et større gårdanlæg fra tidlig middelalder udgravet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig