Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vágar

Oprindelig forfatter RGutt Seneste forfatter Redaktionen

Vágar, da. Vågø, den tredjestørste af Færøerne; 178 km2, 3050 indb. (2011). På øens østlige del er landskabet afrundet, mod vest bliver øen højere med skarpere former; højest er Árnafjall (722 m). Kysterne er for det meste høje og stejle. Ved en bugt på sydsiden ligger bygderne Sandavágur og Miðvágur, den sidste med et stort havneanlæg. Fra vest skærer Sørvágsfjørður sig ind i øen, og her ligger Sørvágur og de to småbygder Bøur og Gásadalur.

Øst for Sørvágur ligger Færøernes lufthavn, Vágar. En vejtunnel, taget i brug i 2002, forbinder Vágar med Streymoy.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Guttesen: Vágar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177891