Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tórshavn

Oprindelige forfattere JND og RGutt Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/28452/=ud_a_43553.mp3?revision=2

Tórshavn, da. Thorshavn, Færøernes hovedstad. Tórshavn udgør sin egen kommune; 19.873 indb. (2009). Byen vokser fortsat, og her bor over en tredjedel af øernes befolkning.

Tórshavn ligger på den sydlige del af Streymoy i et lavt, småkuperet terræn med Nólsoys langstrakte profil i horisonten mod øst og det lave, stenstrøede fjeld Kirkjubøreyn mod sydvest. Byens ældste del med små, velbevarede gamle huse ligger på Tinganes. Herfra har den bredt sig langs bugterne Eystara- og Vestaravág og senere ind i landet på begge sider af lavningen ved elven Havnará.

Navnet Tórshvan kendes fra ca. 1220 som Þórshöfn. Det 1. led kommer af gudenavnet Thor, det 2. led af havn.

Efter 2. Verdenskrig er byen arealmæssigt vokset voldsomt, og nye kvarterer er skudt op i omegnen. Da kommunens areal oprindelig var ret lille, 15 km2, blev der behov for udvidelser. Først blev Kaldbak Kommune indlemmet i 1974, senere blev dele af Tórshavn Udenbys Kommune omfattende bygderne Hoyvík og Hvítanes indlemmet.

Annonce

Efter økonomiske kriseår i 1990'erne fik forstaden Argir problemer, og den blev optaget med de tilhørende småbygder Norðradalur og Syðradalur. I 2001 blev Kollafjørður Kommune indlemmet i Tórshavn, og i 2005 blev øerne Nólsoy, Hestur og Koltur med hhv. 252, 37 og 2 indb. samt Kirkjubøur Kommune på den sydligste del af Streymoy lagt sammen med hovedstadskommunen.

Tórshavn er Færøernes administrative, trafikale, kommercielle og kulturelle centrum. Her findes Lagtinget, Landsstyret og hele centraladministrationen. En del huses i gamle bygninger fra monopolhandelens tid på Tinganes, men er ellers spredt rundt omkring i byen.

Lagtingets bygning ligger i bymidten over for den gamle, smukke bygning, der huser H.N. Jacobsens boghandel, og byens gamle kommuneskole, der i dag er rådhus. Rigsombudsmandens bolig og administration har til huse i ved Áarvegur, centralt i byen. Byen er ligeledes hjemsted for bank-, finans- og forsikringsselskabernes hovedsæder.

Forretningsstrøget er samlet omkring hovedgaden Niels Finsens gøta med en afstikker vestpå langs Dr. Jakobsens gøta. Byens store butikscenter, SMS, med ca. 30 butikker ligger ved indfaldsvejen R.C. Effersøes gøta.

Det trafikale knudepunkt ligger på det østlige havneområde med bus- og passagerskibsterminal, hvorfra der er forbindelse med bil- og passagerfærge Island, Shetland, Bergen og Hanstholm. Her findes også gods- og containerhavnen. Landtrafikken følger en nyere vej langs Kaldbaksfjørður gennem en tunnel til Kollafjørður og videre herfra til Eysturoy og Vágar. I morgen- og aftenmyldretiden opleves intens pendlertrafik ad denne vej.

Til Suðuroy og de nærmeste småøer er der skibsforbindelse, men færgen til Sandoy udgår fra Gamla Rætt ved Kirkjubøur på øens vestside. I det vestlige havneområde ligger fiskeindustri, saltsilo, olietankanlæg og skibsværftet, som er en af byens største arbejdspladser. Ellers er der udlagt industriområder nord for byen á Hálsi, ved Hoyvík og Sandvíkahjalla samt mod vest i Havnardalur.

I Gundadalur i den nordlige bydel finder man et stort idrætsområde med haller, baner og fodboldstadion. I samme område findes det kulturelle midtpunkt med Nordens Hus, Færøernes Kunstmuseum og Færøernes Radio, Útvarp Føroya. Højere uddannelse, primært Færøernes Universitet med tilknyttede samlinger, Landsarkivet og Landsbiblioteket, ligger mod vest i byen, og her finder man også centralhospitalet, Landssjúkrahúsið.

Byen har fostret en række kulturpersonligheder: forfattervennerne William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen, maleren Ingálvur av Reyni og billedhuggeren Janus Kamban (1913-2009) samt digterbrødrene Hans Andreas og Janus Djurhuus. Nobelpristageren Niels R. Finsen voksede op i Tórshavn, og der er mindeanlæg for ham ved den gamle amtmandsbolig. Færøernes nationalfest, Ólavsøka, holdes i byen 28. og 29. juli, hvor også lagtingssamlingen indledes med processionsgang til og fra domkirken.

Historie

Tórshavn var formentlig tingsted allerede i begyndelsen af 900-t., og her voksede en mindre bebyggelse frem; en egentlig by opstod først ca. 1530, da Den Kongelige Monopolhandel fik sæde i Tórshavn. Monopolhandelen blev afskaffet i 1856, og handelsbygningerne huser nu Landsstyret.

Ca. 1580 opførte Mogens Heinesen øst for Tinganes en skanse, som endnu er bevaret, og 1630-53 opførtes en skanse på selve Tinganes; den blev demonteret i 1749. Skanserne skulle beskytte handelen og byen, som dog alligevel flere gange blev plyndret, sidste gang i 1808 af et britisk skib.

Ca. 1767-88 forsynede den danske storkøbmand Niels Ryberg med kongens tilladelse skotske og irske smuglere med kolonialvarer fra et transitlager i Tórshavn. Den handel bevirkede, at der ud af Tórshavns ludfattige almue voksede en håndværkerstand frem; levevilkårene blev yderligere forbedret, da byens indbyggere i 1830'erne fik mulighed for at leje jordlodder, hvorpå de kunne dyrke kartofler og holde husdyr.

Industrialiseringen i fiskeriet var en hovedårsag til den hastige udvikling, som fandt sted i årtierne omkring 1900. Erhvervslivet blomstrede, der blev oprettet skoler, anlagt havn og bygget hospital. I begyndelsen af 1970'erne begyndte en udflytning til nye, mere moderne bebyggelser i byens udkant.

Siden slutningen af 1990'erne har de gamle huse dog i stigende grad fået liebhaverværdi, hvilket har ført til en delvis genopblomstring i den gamle bydel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jóanes N. Dalsgaard, Rolf Guttesen: Tórshavn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173211