Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skopun

Oprindelig forfatter RGutt Seneste forfatter Redaktionen

Skopun, færøsk bygd og kommune på den nordlige del af Sandoy; 465 indb. (2012). Mod vest er der stejlkyst med 200-300 m høje fuglefjelde, mens bygden Skopun ligger ved en lille nordøstvendt bugt, som trinvis er blevet udbygget til en havn. Ved havnen ligger en filetfabrik, og nord for en lakseavlsstation, der på videnskabelig basis søger at forbedre de laksestammer, der benyttes i færøske havbrug. Fra havnen udgår Sandoys færgeforbindelse til Gamla Rætt ved Kirkjubøur på Streymoy. Der er foretaget forundersøgelser med henblik på en tunnel til Streymoy; den vil blive ca. 12 km lang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Guttesen: Skopun i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160314