Runavík

Runavík, færøsk kommune, hvis bygder dels ligger ved den lange Skálafjørður på den sydlige del af Eysturoy, dels på den nordvestlige del af øen. Det er Færøernes tredjestørste kommune; 3538 indb. (2006). Mod nord er der høje fjelde (Múlatindur, 788 m), mod syd et lavere, kuperet terræn med sydvendte, lyngklædte skråninger og søen Toftavatn.

Bygderne ved Skálafjørður ligger som et næsten sammenhængende bebyggelsesbånd langs med hovedvejen mod syd, bl.a. (indbyggertal alle fra 2012) Glyvrar (373 indb.), Saltangará (957 indb.) og Runavík (511 indb.). På vestkysten af den smalle halvø ligger Lambi (137 indb.), Rituvík (255 indb.) og Æðuvík (113 indb.). De nordlige bygder, Oyndarfjørður (147 indb.), Elduvík (27 indb.) og Funningsfjørður (55 indb.), blev lagt til Runavíkar Kommune i 2005. Det tætteste bybånd omkring Saltangará ligger med parallelle veje i stigende niveau på fjeldsiden; som det første område på Færøerne blev det udbygget efter en overordnet byplan (fra 1959). Ved siden af Tórshavn har dette område udvist den mest dynamiske vækst på Færøerne siden 2. Verdenskrig.

Fjorden er som helhed en god naturhavn; der er kajanlæg og fiskeindustri ved Runavík og Glyvrar. Ved Søldarfjørður længere oppe ad kysten findes et oliebunkringsanlæg, bygget af briterne under 2. Verdenskrig og stadig i brug. I forbindelse med de første olieboringer ved Færøerne blev havnen ved Runavík i 2001 valgt som forsyningsbase for olierelaterede aktiviteter.

Det siges, at Trond i Gøtu, en af hovedpersonerne i Færingesaga, havde sine skibe liggende ved Skipanes, en tange ud i fjorden. Bygden her er dog ganske ung i forhold til de øvrige, nemlig fra midten af 1800-t.