Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hestur

Oprindelig forfatter RGutt Seneste forfatter Redaktionen

Hestur, Hestø, en af Færøernes små øer, beliggende vest for Streymoy; 6,1 km2, 25 indb. (2012). Sammen med den mindre naboø, Koltur, udgjorde Hestur én kommune, før den 2005 blev lagt sammen med Tórshavn.

Hestur består af et aflangt fjeldplateau, der når 421 m højde i nord og falder til 200 m i syd, hvor det præges af mange småsøer. Vestkysten er en lodret klippeskrænt med strandpiller og dybe grotter, mens østkysten er en jævn, stejl li. Her ligger bygden Hestur. På sydspidsen, Hælurin, findes et opdyrket område med ruiner af tidligere bebyggelse.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1584 som Hest 'hest', efter fjeldryggens form.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Guttesen: Hestur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91121