Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Færøerne

Oprindelig forfatter RGutt Seneste forfatter Redaktionen

Færøerne, øgruppe i Atlanterhavet nord for Skotland, ca. midtvejs mellem Norge og Island.

Øerne har udstrakt hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark og har i modsætning til resten af Det danske Rigsfællesskab (Danmark, Grønland) aldrig været medlem af EF/EU.

I løbet af 1900-t. har Færøerne gennemgået en drastisk udvikling fra isoleret og tilbagestående landbrugsland med især fåreavl og lidt kystfiskeri til en moderne eksportøkonomi baseret på fiskeri og tilhørende fiskeindustri.

Annonce

Flag

Flaget blev hejst første gang i 1919. Det var halvofficielt fra 1931 og blev først i 1948 fastsat officielt. Læs mere om det færøske flag.

Geografi

Færøerne består af 18 øer, som er adskilt af smalle sunde og fjorde. Nærmeste land er Shetlandsøerne 300 km mod sydøst. Læs mere om Færøernes geografi.

Færøerne (Landefakta)
25632611.601.png25657901.601.png
Dansk navnFærøerne
Lokalt navnFøroyar
Engelsk navnFaroe Islands
Etymologi1200-t. Færoyjar, 1. led enten af oldn. fær 'får' eller omdannelse af kelt. fearann 'landområde'
Areal1399 km2
Indbyggertal (2007)47.200
HovedstadTórshavn
Sprogfærøsk (off.), dansk (off.)
Befolkningfæringer 100%
Møntenheddansk krone (men egne sedler)
MøntkodeDKK
Nationalitetsmærke til bilerFO
Nationalitetsmærke til flyOY
Internetdomænenavn.fo
BNP pr. indb. (2007)22.000 $
Middellevetid (2006 est.)mænd 76 år, kvinder 83 år

Klima

Set i forhold til den nordlige beliggenhed er Færøernes klima mildt med kølige somre (gnsn. for juli: 11 °C) og meget milde vintre (gnsn. for januar: 3 °C). Læs mere om Færøernes klima.

Geologi

Færøerne ligger på den nordlige del af det undersøiske Færø-Rockall-plateau, et mikrokontinent helt eller delvis løsrevet fra Europa. Læs mere om Færøernes geologi.

Planteliv

Færøernes vegetation er artsfattig og nærmest beslægtet med den på Island og den nordlige del af De Britiske Øer. Vildtvoksende træarter findes ikke, da sommertemperaturen er for lav. Læs mere om Færøernes planteliv.

Dyreliv

Landfaunaen er præget af øernes isolerede beliggenhed: Der er ingen krybdyr og padder, ingen oprindelige arter af landpattedyr og kun få arter af andre grupper med ringe spredningsevne. Læs mere om dyrelivet på Færøerne.

Sprog

De officielle sprog er færøsk og dansk; forholdet mellem dem er reguleret ved §11 i Hjemmestyreloven fra 1948, hvori det hedder, at færøsk anerkendes... Læs mere om sprog på Færøerne.

Kirkelige forhold

I 2007 fik Færøerne deres egen selvstændige folkekirke; tidligere havde Færøerne været et selvstændigt stift i den danske folkekirke. Læs mere om kirkelige forhold på Færøerne.

Forfatning

Færøernes forfatning fremgår dels af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, dels af Lov om Færøernes hjemmestyre af 23. marts 1948, kaldet Hjemmestyreloven, og dels ... Læs mere om Færøernes forfatning.

Det politiske system

Færøerne var fra 1035 et norsk skatteområde, indtil de i 1380 sammen med Norge blev en del af det danske rige. Læs mere om Færøernes politiske system.

Økonomi

Færøerne er et velstående samfund med en lille og meget åben økonomi, der er sårbar over for udsving i fiskeriet og i priserne på fisk; i 2004 udgjorde fisk og fiskeprodukter 94% af eksporten. Læs mere om Færøernes økonomi.

Sociale forhold

Færøernes sociale lovgivning bygger på de samme principper som den sociale lovgivning, der gælder for det øvrige Danmark. Læs mere om de sociale forhold på Færøerne.

Sundhedsforhold

Middellevetiden på Færøerne er for kvinder 82,4 år, ca. et år længere end i Danmark. For mænd er den 76,9 år, en anelse kortere end i Danmark. Læs mere om sundhedsforhold på Færøerne.

Færøerne. Villingadalsfjall (844 m) på Viðoy indhyllet i skyer. Bygden Viðareiði er omgivet af dyrkede græsmarker (bøur), mens størstedelen af øen henligger som fjeldenge til sommergræsning (hagin). Hele sceneriet, herunder det omskiftelige vejr, er karakteristisk for Færøerne.

Færøerne. Villingadalsfjall (844 m) på Viðoy indhyllet i skyer. Bygden Viðareiði er omgivet af dyrkede græsmarker (bøur), mens størstedelen af øen henligger som fjeldenge til sommergræsning (hagin). Hele sceneriet, herunder det omskiftelige vejr, er karakteristisk for Færøerne.

Forvaltning

Ifølge Hjemmestyreloven fra 1948 udøves den offentlige forvaltning dels af hjemmestyret, dels af rigsmyndighederne. Læs mere om Færøernes forvaltning.

Retssystem

Færøernes retssystem består efter hjemmestyrets indførelse i 1948 af både færøske og danske regler. Læs mere om det færøske retssystem.

Uddannelse

Uddannelsessystemet er opbygget efter dansk mønster. I 1930'erne blev de danske undervisningsplaner og -materialer efterhånden tilpasset færøske forhold, og fra ... Læs mere om det færøske uddannelsessystem.

Biblioteker og arkiver

Føroya Landsbókasavn (grdl. 1828, bygning fra 1979) er landets national- og centralbibliotek og betjener tillige universitetet. Læs mere om biblioteker og arkiver på Færøerne.

Trykte massemedier

Øernes første avis, Færingetidende, udkom i 1852, men kun med ni numre, da den blev lukket efter færingernes voldsomme kritik af de danske embedsmænd og den danske monopolhandel. Læs mere om Færøernes trykte massemedier.

Elektroniske massemedier

Radio og tv kom relativt sent til Færøerne. I 1952 begyndte en kreds af private initiativtagere at eksperimentere med radio, men først med etableringen... Læs mere om Færøernes elektroniske massemedier.

Billedkunst og arkitektur

De første vidnesbyrd om en billedlig kultur på Færøerne stammer fra vikingetiden og består bl.a. af mindre brugsgenstande udsmykket med keltiskinspireret båndornamentik. Læs mere om Færøernes billedkunst og arkitektur.

Litteratur

Litterær udvikling på Færøerne viser to klart adskilte faser, den ene mundtlig og lang, den anden skriftlig og kort. Læs mere om færøsk litteratur.

Teater

Folkemindesamleren og sprogforskeren J.Chr. Svabo beretter i sine Indberetninger fra en Rejse i Færø 1781-82 om unge studerende, der hjemvendte til Tórshavn og opførte Holbergs... Læs mere om teater på Færøerne.

Dans

Færingernes vigtigste dans er kvaddansen, en sangdans til eget akkompagnement. Læs mere om dans på Færøerne.

Færøerne.

Færøerne.

Musik

Færøsk traditionel musik er grundlæggende præget af to forhold: øernes isolerede beliggenhed, der har givet rige muligheder for, at det nationale særpræg... Læs mere om færøsk musik.

Film

Færøerne er Nordens yngste filmnation. Den første professionelle spillefilm, Atlantic Rhapsody (1989), blev efterfulgt af... Læs mere om færøsk film.

Forhistorie

De ældste arkæologiske vidnesbyrd om fast bosættelse på Færøerne dateres til anden halvdel af 800-t. Udgravninger i Kvívík, Fuglafjørður og... Læs mere om Færøernes forhistorie.

Historie

Irske munke kom som de første til Færøerne i 600-t., men i begyndelsen af 800-t. blev de fortrængt af norske vikinger, der gennemførte en større bosættelse. Læs mere om Færøernes historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Guttesen: Færøerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81278