• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rhinen

Oprindelige forfattere Hubbe, JLJ og MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Rhinen med bifloder.

Rhinen med bifloder.

Rhinen, 1320 km lang flod i Mellem- og Nordvesteuropa med et afvandingsområde på 224.400 km2. Rhinen er Europas tredjelængste flod (efter Volga og Donau), men økonomisk den mest betydningsfulde. Dens to kildefloder, Vorderrhein og Hinterrhein, udspringer i den schweiziske kanton Graubünden og løber sammen 10 km vest for Chur.

Floden hedder på fransk Rhin, på nederlandsk Rijn og på tysk Rhein.

Middelvandføringen er 230 m3/s ved Bodensøen, ved Basel 1060, ved Worms 1400 og ved Rees tæt ved grænsen til Holland 2000 m3/s. Den øvre del, indtil Karlsruhe, har maksimal vandføring om sommeren forårsaget af snesmeltningen. Efter Worms udlignes vandføringen mere og mere. Nord for Bingen indtræder både et maksimum i det tidlige forår og et om sommeren. Vandføringen varierer også fra år til år, hvilket ofte har ført til oversvømmelser især i Rhingraven. De største bifloder er Aare, Neckar, Main, Mosel og Ruhr.

Det øvre løb. Efter Chur løber floden mod nord til Bodensøen og aflejrer store sedimentmængder i et delta ved indløbet. På sin vej frem til søen danner Rhinen grænse mellem Schweiz og først Liechtenstein, derpå Østrig. Efter udløbet ved Konstanz passerer den det 24 m høje vandfald Rheinfall og danner på det meste af strækningen indtil Basel grænse mellem Schweiz og Tyskland. I Tertiærtiden var denne del af Rhinen biflod til Donau, men blev i begyndelsen af Kvartærtiden, for ca. 1,8 mio. år siden, kildeflod til Urrhinen, der udsprang ved Kaiserstuhl.

Annonce

Basel. Udsyn til Rhinen fra Kleinbasel mod Grossbasel. Foto fra 1998.

Basel. Udsyn til Rhinen fra Kleinbasel mod Grossbasel. Foto fra 1998.

Den mellemste strækning. Fra Basel løber Rhinen mod nord de 867 km gennem Tyskland til den hollandske grænse. På den første del af strækningen, hvor den løber i Rhingraven, danner floden grænse mellem Frankrig og Tyskland. Ved Mainz løber Rhinen mod vest for ved Bingen 30 km længere fremme atter at dreje mod nord. På strækningen fra Bingen til Bonn, "Den Romantiske Rhin", slynger floden sig i en smal dal med stejle sider, hvor vinterrasser skifter med skov. Strækningen hører til Tysklands mest populære turistområder. Nord for Bonn løber Rhinen ud i det nordtyske lavland.

Det nedre løb. I Holland forgrener floden sig i flere løb og danner et fælles delta med floden Maas. De vigtigste forgreninger er Waal og Lek. Ved sidstnævntes udløb i Nordsøen ligger Europoort, Europas største havn.

Udnyttelse

Mellem Bodensøen og Basel er anlagt 13 vandkraftværker og langs Rhein-Seiten-Kanal yderligere ti. Vandet bruges også i industrien og i landbruget, ligesom det efter rensning forsyner over 20 mio. mennesker med drikkevand.

Trafik

Köln. Byen set fra Rhinen med Altstadt og den romanske kirke Groß Sankt Martin og Kölner Dom.

Köln. Byen set fra Rhinen med Altstadt og den romanske kirke Groß Sankt Martin og Kölner Dom.

Rhindalen er en af verdens vigtigste trafikkorridorer. Her er en stor koncentration af jernbaner, motorveje og olierørledninger. Rhinen har meget stor betydning som forbindelsesled fra Nordsøen til Mellemeuropa samt via det tilsluttende kanalnet også til Middelhavet og Sortehavet. Flodpramtrafikken er betydelig, især er transporten af stykgods og af containere væsentlig. Langs Rhinen ligger en række store flodhavne: Duisburg-Ruhrort, Köln, Mannheim, Ludwigshafen, Strasbourg og Basel.

Forurening

Den udbyggede infrastruktur og store befolkningskoncentration har medført omfattende forureningsproblemer. Indtil midt i 1970'erne blev vandet stadig mere forurenet, men iværksættelse af rensningsprogrammer har siden hjulpet; de mest forurenede strækninger er i begyndelsen af 2000-t. renere end i 1950'erne.

Der er en livlig trafik af flodbåde på Rhinen.

Der er en livlig trafik af flodbåde på Rhinen.

Reguleringer

Tilskyndet af de mange oversvømmelser, især i Rhingraven, begyndte man at regulere flodens løb, og den første regulering stod færdig i 1872. I begyndelsen af 1900-t. måtte man yderligere regulere for at sikre skibsfarten til Basel. Efter 2. Verdenskrig voksede trafikken, og flodprammene blev større, så den gamle sejlrende kunne ikke mere tilfredsstille kravene. I 1945 begyndte man derfor at bygge Rhein-Seiten-kanal i Rhingraven, for at Europapramme uhindret kunne sejle helt op til Basel. Oprindelig skulle sidekanalen have gået mindst til Karlsruhe, men det blev opgivet, da det viste sig, at byggeriet medførte en kraftig sænkning af grundvandsspejlet.

Historie og retlige forhold

Burg Rheinstein. Mange borge krævede told af trafikken på Rhinen.

Burg Rheinstein. Mange borge krævede told af trafikken på Rhinen.

Rhinen har igennem historien dannet grænse både politisk og kulturelt; samtidig har den været en vigtig forbindelseslinje. Siden forhistorisk tid har floden været en vigtig handelsvej. Med Cæsars erobringer i Gallerkrigen kom Rhinen (latin Rhenus) til at danne grænse mellem Romerriget og det frie Germanien. Til bevogtning af grænsen anlagdes efterhånden en række legionslejre og kasteller, og flere af disse udviklede sig senere til nogle af de større europæiske byer, bl.a. Basel, Strasbourg, Mainz, Koblenz, Bonn og Köln. Endvidere var en romersk flåde fra 12 f.Kr. stationeret ved floden. Rhinens økonomiske betydning fortsatte i middelalderen, da den var den vigtigste nord-syd-gående handelsvej. Helt frem til 2. Verdenskrig har stormagter kæmpet for at besidde kontrollen med Rhinen. Frankrig har således påstået, at det har en historisk hævd på floden.

Den retlige regulering af skibsfarten udvikledes kun langsomt. I middelalderen blev trafikken hæmmet af såvel told og afgifter som røveriske overfald. Enhedstold blev indført ved Oktroitraktaten 1804, og en egentlig fællesregulering blev indført i 1831 ved Mainzer Rhinskibsfartsakten. Det gældende retsgrundlag for Rhinens status som international flod er Mannheimer Rhinskibsfartsakten af 1868 med senere tillægsprotokoller, der sikrer adgang for alle nationers fartøjer til at transportere gods og personer på Rhinen under overholdelse af de for trafikken gældende forskrifter, der administreres af Centralkommissionen i Strasbourg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tonny Hübbe, Jørgen Lilje-Jensen, Merete Harding: Rhinen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151205