Col du Tourmalet
Bjergpasset Col du Tourmalet i Pyrenæerne indgår ofte i Tour de France, hvor stigningen op til passets 2115 meter klassificeres som "uden for kategori". Ved passet står en skulptur af en cykelrytter af kunstneren Jean-Bernard Métais (født 1954). Skulpturen er et mindesmærke for første gang Tour de France passerede i 1910.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Pyrenæerne er en over 400 km lang bjergkæde, der strækker sig fra Biscayen til Middelhavet og udgør grænsen mellem Frankrig og Spanien; republikken Andorra ligger i bjergkæden.

Pyrenæerne når deres største bredde på ca. 140 km i de midterste dele med Maladettagruppen og den højeste top, Pico de Aneto (3404 m). Længere mod vest ligger andre toppe, bl.a. Pico de Posets (3371 m) og Monte Perdido (3352 m). I de højeste, centrale dele træffes gletsjere og alpine terrænformer. Snegrænsen ligger i ca. 2900 m højde, højest på sydsiden. Flere floder udspringer i cirkusdale i bjergkæden, fx Cirque de Garvanie og Cirque de Troumouse. De nordvendte bjergsider hælder stejlt ned mod Garonnebækkenet. Nedbøren er rigelig, og store nåleskove findes i op til 2000 m højde. Sydsiden hælder jævnt ned mod Den Aragonske Slette, hvor der er regnlæ, og klimaet er tørt, især i den østlige del. Adskillige nationalparker optager betydelige arealer på begge sider af statsgrænsen.

De tilgængelige vestlige Pyrenæer hører til det baskiske sprogområde, som når ind i Frankrigs sydvestlige hjørne. Mod øst er der historisk og kulturelt fællesskab mellem Catalonien og Roussillon.

Pyrenæerne
Bjergkæden Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien er en kæde af foldebjerge, hvis højeste top er Pico de Aneto på 3404 meter.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Industri og infrastruktur i Pyrenæerne

Pyrenæerne
Pyrenæisk bjergsalamander (Calotriton asper) er endemisk for Pyrenæerne, hvilket vil sige, at den kun findes her og ingen andre steder i verden. Den lever hovedsagelig i vandløb i 500-2.500 meters højde, men kan også findes i højtliggende bjergsøer og endda i huler.
Pyrenæerne

I Pyrenæerne ligger mange vandkraftværker, bl.a. ved flere af Ebros bifloder.

Turisme

I forlandet og i bunden af dalene, som fører ind i bjergområdet, findes udstrakte landbrugsområder, og i de østlige egne produceres bl.a. frugt, grøntsager, vin og oliven. På nordsiden findes flere turistlokaliteter og kursteder, fx svovlkilderne ved valfartsstedet Lourdes nær Pau.

Pyrenæerne lægger ofte stigninger til bjergetaper i cykelløbene Tour de France og Vuelta a España.

Naturressourcer

Omkring Lacq er der naturgasproduktion, aluminiumudsmeltning og minedrift.

Infrastruktur

Pyrenæernes midterste dele var tidligere en alvorlig hindring for trafik, da der kun er få og højtliggende pas. Den største pashøjde, Col de Puymorens (1915 m) øst for Andorra, har både vej- og jernbaneforbindelse.

De fleste trafiklinjer forløber i de lavere østlige og vestlige Pyrenæer. Den østlige motorvej fra Figueras til Perpignan går gennem Perthus Pas 25 km fra Middelhavet, og den vestlige løber nær kysten fra San Sebastián til Biarritz.

Geologi i Pyrenæerne

Pyrenæerne er en kæde af foldebjerge, der består af sedimenter, især kalksten, som er foldet op ved Den Iberiske Halvøs kollision med resten af Europa for ca. 200 mio. år siden. De består af gamle granitter og foldede bjergarter, bl.a. gnejser og glimmerskifre, samt yngre foldede og ikke-foldede sedimenter fra Sen Ordovicium og Tidlig Karbon.

Foldningen af Pyrenæerne begyndte under den hercyniske foldning i Karbon, mens området endnu var dækket af hav. Mange gnejser og granitter, som er dannet ved denne tidlige foldning, findes især i den østlige del.

Yderligere foldning fandt sted under den alpine foldning i midten af Kridttiden for ca. 100 mio. år siden. I slutningen af Eocæn og ind i Miocæn (ca. 25 mio. før nu) nåede en del af kæden op over havoverfladen, og hævningen uden foldning fortsatte i løbet af Tertiær og gav Pyrenæerne deres nuværende højde, som kun blev lidt reduceret af mindre, selvstændige iskapper under de kvartære istider. Gletsjerne strakte sig dengang længere ned på den franske end på den spanske side.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig