Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mont Blanc

Oprindelig forfatter HeStr Seneste forfatter Redaktionen

Mont Blanc. Gletsjeren Mer de Glace på Mont Blanc. I Chamonix kan man komme ind i gletsjeren.

Mont Blanc. Gletsjeren Mer de Glace på Mont Blanc. I Chamonix kan man komme ind i gletsjeren.

Mont Blanc, ital. Monte Bianco, bjergmassiv i Vestalperne på grænsen mellem Frankrig og Italien. Med sine 4810 m er det Vesteuropas højeste bjerg. Europas højeste bjerg er Elbrus i Kaukasus. Mt. Blanc blev første gang besteget 8. august 1786 af J. Balmat (1762-1834) og M.G. Paccard (1757-1827). Den første kvinde, Marie Paradis, nåede toppen i 1808.

Bjerget består hovedsagelig af granit og gnejs foldet i Tertiær og har mange kamme og tinder, der er udformet af istidens og nutidens gletsjere. Tandhjulsbanen fra Chamonix til Aig du Midi er blot en af flere i dette populære turistområde.

Mont Blancs højde

Højden på Mont Blanc har gennem mange år været angivet til 4807 m. Siden 2002 har bjerget mindst hvert andet år været målt med meget præcist GPS-udstyr. I 2002 var højden 4810,4 m, efter hedebølgen i 2003 måltes højden til 4808,45 m, og derefter viste målingerne en højde omkring 4808 m indtil 2009, hvor 4810 m blev målt.

Annonce

Problemet med højden er, at bjergets top er en gletsjer, som er udsat for afsmeltning. Forestiller man sig, at den globale opvarmning smelter al sneen, vil toppen kun være 4792 m, og den vil ligge ca. 40 m fra det nuværende højdepunkt.

Vejen til toppen

Der er fire "hovedveje" til toppen af Mont Blanc

1) Normalvejen fra Frankrig anses for at være ruten fra St. Gervais over Nid d'Aigle til Gouter-hytten, hvor der overnattes, inden man tidligt om morgenen går op til toppen, bl.a. via den smalle Bosses-kam. Ruten kaldes ofte "Voie des Cristalliers".

2) Normalvejen fra Italien er en længere sag. Ingen lifter fører højt op, og man må gå fra kørevejen i 1600 meters højde over Miage-gletsjeren til Gonella-hytten, hvorfra der er en lang vej op langs Aiguilles Grises ('de grå toppe'), som har givet navn til ruten. Det sidste stykke af ruten er fælles med den førstnævnte.

3) Ruten over de 3 bjerge "Voie des 3 monts" benytter liften til Aiguille du Midi, hvorfra man går ned på gletsjeren, inden man begynder den første af tre opstigninger: først mod Mont Blanc du Tacul, som passeres lidt under toppen, så til Mont Maudit, som man ligeledes skal gå en omvej for at komme på toppen af, og til sidst opstigningen fra Col Brenva til selve Mont Blancs top.

4) Den historiske rute, som det meste af vejen fulgtes af førstebestigerne, "Grand Mulets", der har navn efter en klippebastion, der stikker op af gletsjeren. Her fandt de første bestigere hvile fra isen og overnattede, og i dag findes en hytte, "Refuge des Grand Mulets". Ruten bruges oftest under nedstigning og kan under gode sneforhold af gode skiløbere køres helt til dalen.

Derudover er der et væld af svære ruter, som kræver stor teknisk kunnen: Route Major, Eperon de la Brenva, Eperon Frendo mfl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Strand: Mont Blanc i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127237