Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Matterhorn

Oprindelig forfatter HeStr Seneste forfatter Redaktionen

Matterhorn, ital. Monte Cervino, fr. Mont Cervin, 4478 m høj bjergtop i Valaisalperne i Schweiz nær grænsen til Italien.

Toppen er en stejl pyramide af gnejs udformet af istidens gletsjere. Byen Zermatt på bjergets nordside er udgangspunkt for en omfattende turisme, især om vinteren.

Matterhorn er en klassisk destination inden for bjergbestigning og blev første gang besteget 14.7.1865 af en syv mand stor ekspedition under ledelse af briten Edward Whymper; under nedstigningen omkom fire af deltagerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Strand: Matterhorn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123013