Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maas

Oprindelig forfatter OBii Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18592/=ud_a_232937.mp3?revision=1

Maas, fr. Meuse, 925 km lang flod, som udspringer nordøst for Langres i Frankrig, løber mod nord i et ofte slynget løb, krydser Marne-Rhinkanalen, passerer Verdun og krydser Ardennerne ind i Belgien til Namur, hvor den drejer mod øst til Liège. Herfra løber den ind i Holland ved Maastricht, syd om Nijmegen og ender i Rhinens og Maas' fælles delta.

Maas, der opstrøms for deltaet afvander 33.000 km2, er en vigtig vandvej, der bl.a. har forbindelse til Rotterdam og forbinder provinsen Limburg med det øvrige Holland. Nord for Maastricht sker sejladsen på en 30 km lang kanal langs floden. Sejladsen på Maas og Albertkanalen, der udgør forbindelsen til Antwerpen, har gjort Liège til en af Europas vigtige indlandshavne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove Biilmann: Maas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120011