Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karpaterne

Oprindelige forfattere AsBe og OBii Seneste forfatter Redaktionen

Karpaterne, bjergkæde i Central- og Østeuropa, der danner en ca. 500 km lang bue uden om Den Ungarske Slette og Transsylvaniens højland. Fra Bratislava i det sydvestligste af Slovakiet svinger bjergkæden mod NØ og øst og danner grænsen til Tjekkiet og Polen, fortsætter mod SØ i Ukraine og Rumænien, hvor den efter et skarpt sving fortsætter mod vest til Jernporten ved Donau. De skovrige bjergkæder opdeles i De Vestlige, Østlige og Sydlige Karpater.

De Vestlige Karpater dækker store dele af Slovakiet. De højeste kæder udgøres af Tatrabjergene, der har tinder, cirkusdale og dybe U-formede dale. De opdeles i Høje Tatra (Vysoké Tatry) med Gerlachovský Štít (2655 m) og Lave Tatra (Nízke Tatry). Mod nord flankeres de af Beskidernes noget lavere, parallelle kamme og kalkstenstoppe. De Vestlige Beskider (Západné Beskydy) går mod SV over i De Hvide Karpater (Biele Karpaty) og Små Karpater (Malé Karpaty); De Østlige Beskider (Vychodné Beskydy) når til Łupkowska-passet øst for Duklapasset, der er mere kendt. Syd for Lave Tatra ligger De Slovakiske Malmbjerge (Slovenské Rudohorie). De Vestlige Karpater har talrige ferie- og turistområder; fx er kalkstensområdernes mange huler og Høje Tatras vintersportssteder populære.

De Østlige Karpater strækker sig gennem det vestligste Ukraine og det nordlige og mellemste Rumænien til floden Prahova og det 1051 m høje pas Predeal syd for Braşov. Bjergene er lavere og mere afrundede og har færre høje bjergtoppe; Pietrosu (2305 m) er den højeste.

Annonce

De Sydlige Karpater eller Transsylvanske Alper fortsætter som en række parallelle kæder mod vest til Donaus gennembrudsdal ved Jernporten. De højeste dele (Moldoveanu, 2543 m) er stærkt præget af isens virksomhed. De sydvendte skråninger og dale er løssdækkede og frugtbare. Her er udbredt frugt- og vinavl.

Geologi

Karpaterne danner den nordøstligste del af Europas alpine kollisionsbjerge, hvor tilført skorpe er presset mod øst, og Den Eurasiske Plade er sunket ned under buen. Karpaterne opbygges af ældre skorpe med bl.a. mesozoiske kalksten fra mikrokontinentet Adrias opdelte østlige passive margen, opskudt oceanbund fra Tethyshavet og dæklag fra Den Europæiske Plade; de ydre kæder består af unge flysch- og molasseaflejringer. Internt i buen træffes unge, sure magmabjergarter, og sydligst indgår kimmerisk foldede komplekser.

Molassebassinerne bag buen er opstået i løbet af de sidste ca. 25 mio. år ved indsynkning af tidlig-alpint sammenskudte kæder; samtidig bredte unge napper fra buens periferi sig ud over fordybets molasseaflejringer. Kraftige jordskælv i de sydøstlige Karpater tyder på, at den underliggende Europæiske Plade her er knækket af og synker mod dybet. Se også pladetektonik.

Der brydes jernmalm, bauxit og hydrotermale malme med bl.a. bly, zink, kobber, guld og sølv; i de unge bassiner findes flere olie- og gasfelter. Geotermal energi udnyttes lokalt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asger Bertelsen, Ove Biilmann: Karpaterne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104482