Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Europa - Europatanken

Oprindelig forfatter MHar Seneste forfatter sthornval

I antikken og middelalderen blev Europa først og fremmest brugt som en geografisk og mytologisk betegnelse. Som politisk slagord og som opfordring til at danne fælles fronter optræder ordet Europa først i midten af 1400-t., da Konstantinopels fald i 1453 fik pave Pius 2. til at mane de kristne til samling som europæere mod den udefrakommende osmanniske trussel.

De store opdagelsesrejser i 1400-1500-t. var med til at udbrede forestillingen om, at europæere skulle have noget tilfælles i forhold til resten af verden. Yderligere politisk slagkraft fik Europatanken derefter først og fremmest i propagandaen mod indre fjender. Ikke mindst frygten for fransk overherredømme og overmægtige eneherskere som solkongen Ludvig 14. var gennem 1600-t. medvirkende til, at Europa blev ensbetydende med frihed og selvbestemmelse.

Gennem 1700-t. kom begrebet Europa i stigende grad til at danne rammen om historiske og samfundsvidenskabelige fremstillinger, og i det mindste den politiske elite i Europa følte sig mere og mere som europæere. Sammenlignende studier af europæiske forhold som fx Holbergs Introduction til de fornemste europæiske Rigers Historier forsat indtil disse sidste Tider (1711) samt et stort antal skildringer af Europa af angiveligt ikke-europæisk oprindelse, fx Montesquieus Perserbreve (1721), dannede grundlaget for oplysningstidens Europabegreb. Europa fremstod i 1700-t.s litteratur med største selvfølgelighed som den mest civiliserede og oplyste verdensdel. Samtidig var (selv-)kritikken af europæiske forhold, af enevælde og absolutisme samt grusomhed og grådighed over for de mere eller mindre ædle "andre" stærkere end nogensinde før eller siden.

Annonce

1700-t.s selvsikre og selvkritiske Europabegreb blev i løbet af de efterfølgende århundreder afløst af en mere selvsikker og mindre selvkritisk opfattelse. Efter Den Franske Revolution og Napoleonskrigene blegnede oplysningstidens kosmopolitiske Europabevidsthed efterhånden hos den politisk aktive elite og trådte helt i skyggen af forskellige former for national og nationalistisk selvforståelse.

Med den tyske forfatter Novalis' essay Kristenheden eller Europa fra 1799 kom Europatanken til at spille en betydelig rolle som et alternativ til nationale og nationalistiske projekter. Den fremstod som en vision om overvindelse og gensidig anerkendelse af nationale modsætninger, som påmindelse om en fælles kulturarv på trods af den i stigende grad nationalt organiserede forskellighed og som kampråb om, at kun ved at forene kræfterne kunne europæerne modstå udfordringen fra de nye verdener i vest og i øst, altså fra hvad der efter 2. Verdenskrig kom til at hedde supermagterne.

De europæiske kriser, krige og revolutioner gennem 1800- og 1900-t. har været ledsaget af konstant påkaldelse af fælles europæisk arv, kultur og identitet mod gamle som nye "barbariske" kræfter og udfordringer. De utallige essays, afhandlinger og tidsskrifter om Europa fra de sidste to hundrede år har dog aldrig nået frem til hverken klarhed eller enighed om en kronologisk og geografisk afgrænsning eller definition. Historisk er Europas begyndelse bl.a. blevet forbundet med Perserkrigene i 400-t. f.Kr., kejser Konstantins syntese af antikke og kristne værdier i 300-t. e.Kr., slaget mod Attilas hunner i 400-t., kroningen af Karl den Store i år 800, korstogene, Den Franske Revolution eller med Napoleonstiden. Geografisk har man heller aldrig kunnet blive enig om, hvorvidt Rusland og England skulle regnes med til kontinentet. Værdier som frihed og mangfoldighed, selvbestemmelse og individualisme, oplysning og universalisme går til gengæld igen som grundtema hos de fleste af bidragyderne til Europadebatten.

Europatanken oplevede sin sidste højkonjunktur, da den Europæiske Union i 1980'erne var politisk og økonomisk højt prioriteret i Vesteuropa, mens Europatanken og idéen om et samlet Mellemeuropa var i mindst lige så høj kurs hos oppositionen i den østlige halvdel af kontinentet. Berlinmurens og den bipolare verdensordens fald fra 1989 har endnu en gang radikalt forandret vores måde at tale om og være europæere på.

Læs mere om Europa.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Harbsmeier: Europa - Europatanken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73090