Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Europa

Oprindelig forfatter OBii Seneste forfatter Redaktionen

Europa, den næstmindste af verdensdelene (efter Oceanien) og den tættest befolkede; arealet omfatter (inkl. Europæisk Rusland) 10,5 mio. km2 med ca. 700 mio. indb.

Verdensdelens navn

Moderne forskning har villet aflede Europa af et semitisk ord ereb 'vest-, aften- ', altså Aftenlandet. Etymologien er højst usikker. Siden antikkens Grækenland har man traditionelt forbundet verdensdelens navn med den mytologiske prinsesse Europa, som Zeus bortførte i skikkelse af en tyr. Denne etymologi skyldes udelukkende navneligheden.

Den græske historiker Herodot delte i 400-t. f.Kr. verden i tre dele: Libyen (dvs. Afrika), som Nilen adskiller fra Asien, Asien og Europa, der er adskilt ved Ægæerhavet og ved floden Fasis i Kaukasus. Om Europas navn fortæller Herodot:

Annonce

"Med hensyn til Europa så ved altså ingen mennesker, om det er omflydt af hav, eller hvorfra det har fået sit navn, eller hvem der har givet det det, - hvis vi da ikke vil sige, at landet har sit navn efter den tyriske kongedatter Europa og før hendes tid var navnløst ligesom de andre verdensdele. Men hun stammede efter alt at dømme fra Asien og kom ikke til det land, som nu af hellenerne kaldes Europa, men fra Fønikien kom hun til Kreta og fra Kreta til Lykien. Men lad det nu være nok om den sag; vi må anvende de navne, som nu engang er blevet gængse." (4. bog, kap. 45; Thure Hastrups oversættelse)

Geografen Hekataios fra Milet (ca. 560-485 f.Kr.) havde i sin beskrivelse af den flade jordskive skelnet mellem Asien og Europa. Muligvis er Europa første gang blevet brugt som fællesbetegnelse for landene vest for Ægæerhavet af de grækere, der beboede Lilleasiens kyst. Deres behov for at opfatte Europa og Asien som to verdensdele opstod i forbindelse med deres opstand mod perserne (499-480 f.Kr.).

Geografi

Europa kan anskues både som en verdensdel og som den halvø, der afslutter det eurasiske fastland mod vest. Læs mere om Europas geografi.

Europa. Europæiske vegetationstyper. Tv. mose- og skovområde i finsk Lapland. De slanke nåletræer er rødgran af den østlige race,  Picea abies obovata, som er udbredt fra den svensk-finske grænse mod øst gennem det nordlige Rusland til Vestsibirien. I midten tv. en skovrydning i ca. 1500 m højde i Tatrabjergene i det sydlige Polen. Området bruges til græsning og til høhøst; skovgrænsen dannes af rødgran og europæisk ædelgran. I midten th. bøgeskov kort efter løvspring; i forgrunden et vandløb med blomstrende engkabbeleje. Bøgen er en subatlantisk art, som ofte danner rene bestande med ret ensartet undervegetation, og som er udbredt fra det sydligste Norge til bjerge i Middelhavsområdet. Th. Garriguevegetation på Kreta med små, pudeformede buske, bl.a. en art af timian. I det tidlige forår blomstrer mange løgplanter og enårige planter, der visner helt ned i sommervarmen.

Europa. Europæiske vegetationstyper. Tv. mose- og skovområde i finsk Lapland. De slanke nåletræer er rødgran af den østlige race, Picea abies obovata, som er udbredt fra den svensk-finske grænse mod øst gennem det nordlige Rusland til Vestsibirien. I midten tv. en skovrydning i ca. 1500 m højde i Tatrabjergene i det sydlige Polen. Området bruges til græsning og til høhøst; skovgrænsen dannes af rødgran og europæisk ædelgran. I midten th. bøgeskov kort efter løvspring; i forgrunden et vandløb med blomstrende engkabbeleje. Bøgen er en subatlantisk art, som ofte danner rene bestande med ret ensartet undervegetation, og som er udbredt fra det sydligste Norge til bjerge i Middelhavsområdet. Th. Garriguevegetation på Kreta med små, pudeformede buske, bl.a. en art af timian. I det tidlige forår blomstrer mange løgplanter og enårige planter, der visner helt ned i sommervarmen.

Klima

Europas klima varierer fra polarklima i de nordligste egne over tempereret klima til subtropisk klima i Middelhavsregionen. Læs mere om klimaet i Europa.

Geologi

Europas pladetektoniske vækst begyndte i Prækambrium og var vidt fremskreden, da Europa og Asien for ca. 300 mio. år siden ved kollision i Uraliderne blev forenet til et stort kontinent, Eurasien. Læs mere om Europas geologi.

Planteliv

Kystområderne ved Ishavet i det nordligste Skandinavien og Rusland hører til den artsfattige og ensartede arktiske tundraregion. Læs mere om Europas planteliv.

Dyreliv

Europa udgør sammen med Nordafrika, Mellemøsten og tempereret og arktisk Asien den palæarktiske region eller subregion, og der er ingen ... læs mere om Europas dyreliv.

Europæiske minoriteter

I nutidens Europa påberåber adskillige grupper sig særlige politiske rettigheder under henvisning til, at de udgør folkeslag. Læs mere om minoriteter i Europa.

Sprog

Europas sprog tilhører med få undtagelser den indoeuropæiske sprogæt. De fordeler sig geografisk med romanske sprog i vest og syd, foruden ... Læs mere om Europas sprog.

Europa. Denne 14 cm høje keltiske kvindefigur af bronze fra Neuvy-en-Sullias ved Orléans er fundet sammen med andre bronzefigurer tæt ved floden Loire ikke langt fra et keltisk helligsted. Kvinden, der måske udfører en kultisk dans, afviger noget fra den ellers stive keltiske figurkunst. Denne mere levende formgivning viser påvirkninger fra græsk eller romersk kunst, mens den overdrevent slanke og forlængede krop antyder inspiration fra etruskerne; især i Volterra fremstilledes ekstremt slanke figurer.

Europa. Denne 14 cm høje keltiske kvindefigur af bronze fra Neuvy-en-Sullias ved Orléans er fundet sammen med andre bronzefigurer tæt ved floden Loire ikke langt fra et keltisk helligsted. Kvinden, der måske udfører en kultisk dans, afviger noget fra den ellers stive keltiske figurkunst. Denne mere levende formgivning viser påvirkninger fra græsk eller romersk kunst, mens den overdrevent slanke og forlængede krop antyder inspiration fra etruskerne; især i Volterra fremstilledes ekstremt slanke figurer.

Uddannelse

Europæiske uddannelsessystemer har i moderne tid først og fremmest udviklet sig på baggrund af pædagogiske idéer, der tager udgangspunkt i oplysningstidens menneskesyn og i ... Læs mere om uddannelse i Europa.

Forhistorie

Mennesket kom til Europa for mellem 1 og 3/4 mio. år siden, sandsynligvis fra Afrika, hvor den tidlige mennesketype Homo erectus levede fra for 1,6 mio. år siden. Læs mere om Europas forhistorie.

Historie

Navnet Europa kendes med geografisk betydning fra de ældste græske digtere. Hos Hesiod er Europe og Asia begge døtre af verdenshavet, Okeanos ... Læs mere om Europas historie.

Europatanken

I antikken og middelalderen blev Europa først og fremmest brugt som en geografisk og mytologisk betegnelse. Som politisk slagord og som opfordring til at danne fælles fronter optræder ... Læs mere om Europatanken.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove Biilmann: Europa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73061