Erzgebirge, tjek. Krušné hory, bjergkæde på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Det 130 km lange og op til 35 km brede bjergområde strækker sig SV-NØ mellem Elstergebirge og Elbsandsteingebirge. Bjergene når 1244 m i Klínovec (Tjekkiet) og 1214 m i Fichtelberg (Tyskland); den årlige nedbør ved Fichtelberg er 700-1200 mm.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Erzgebirge er tysk og betyder 'malmbjerge'.

Området er dækket af skov med et stort sammenhængende nåletræsbælte og er et af de steder i Europa, som er hårdest ramt af skovdød, bl.a. som følge af forurening både fra brunkul i det tidligere DDR og fra den tjekkiske industri. Flere steder drives landbrug (rug og kartofler) samt skovbrug. Desuden findes håndværksmæssig hjemmeindustri, som hovedsagelig fremstiller turistvarer. Bjergene udnyttes i stigende grad som rekreativt område, hvor minerne er mere eller mindre arbejdende museer.

Geologi og minedrift

Bjergkæden har en kompleks geologisk opbygning; proterozoiske, højmetamorfe bjergarter blev under den hercyniske foldning for ca. 300 mio. år siden intruderet af granit. Disse intrusioner er ledsaget af dannelse af en del malme. Flere klassiske malmforekomster er kendt fra de vestlige Erzgebirge, fx Schneeberg, Jáchymov, Anneberg og Marienberg. Fra disse områder blev der brudt sølv i 1400-t., senere i 1600- og 1700-t. cobalt. I 1700-t. begyndte verdens mest betydningsfulde brydning af bismuth i Erzgebirge. I 1900-t. blev især tin og wolfram brudt; minerne er nu lukkede.

Marie Curie påviste sammen med sin mand, at der i mineralet begblende fra Jáchymov fandtes to stærkt radioaktive stoffer, radium og polonium.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig