Faktaboks

William Edward Parry
Født
19. december 1790
Død
9. juli 1855

William Edward Parry var en britisk søofficer og polarforsker. Parry var i 1818 med John Ross under hans første forsøg på at finde Nordvestpassagen, og 1819-1820 var Parry selv leder af en arktisk skibsekspedition med samme formål, der bragte ham så langt vestpå som til Banks Island, før isen endeligt standsede ham.

I 1821-1823 og 1824-1825 ledede Parry yderligere to ekspeditioner i fortsat forgæves søgen efter Nordvestpassagen, men han vendte dog hjem med betydelige geografiske og etnografiske resultater. I 1827 forsøgte Parry at nå Nordpolen fra Svalbard under anvendelse af to både med meder, der kunne ros over åbent vand og trækkes over isen. Forsøget måtte opgives, men Parry nåede dog 82°40' nordlig bredde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (3)

skrev Hans Ørbæk

Linket 'John Ross' fører til artiklen 'Alf Ross'

svarede Bent Nielsen

Tak for kommentar og ændring!
Jeg vender senere tilbage til den samlede artikel.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig