Thuleekspeditioner er betegnelsen for syv ekspeditioner, der blev gennemført i det arktiske område i årene 1912 til 1933. Knud Rasmussen var initiativtager til og – på nær den tredje – også leder af alle ekspeditionerne. Ekspeditionerne har deres navn fra den handelsstation i Thule, som Knud Rasmussen etablerede i 1910. De fleste ekspeditioner udgik fra Thulestationen, der også i et vist omfang medvirkede til at finansiere ekspeditionerne.

1. Thule-ekspedition, 1912-1913

Lejrplads ("Lejr II") med snehytter på indlandsisen.

1. Thule-ekspedition blev gennemført af Knud Rasmussen og Peter Freuchen sammen med grønlandske hundeslædekuske fra Thule og gik over Grønlands indlandsis til området ved Independence Fjord og Danmark Fjord i Nordøstgrønland. Grunden til ekspeditionen var, at man fra Danmark havde hørt, at Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen var nødstedte i Nordøstgrønland. Deres skib, ”Alabama”, var forlist, og derfor ønskede Knud Rasmussen at komme dem til undsætning.

Det lykkedes ikke at finde de to nødstedte; men ekspeditionen kunne dokumentere, at den såkaldte Pearykanal ikke eksisterer, hvilket betyder, at Peary Land ikke er en ø, men en halvø. Danmark-Ekspeditionen havde gjort samme opdagelse allerede i 1907; men det var endnu ukendt.

2. Thule-ekspedition, 1916-1918

Tre af 2. Thule-ekspeditions deltagere: Lauge Koch, Knud Rasmussen og Thorild Wulf.

2. Thule-ekspedition foretog kartografiske, geologiske og etnografiske undersøgelser i området mellem Independence Fjord og fjordene på Grønlands nordvestkyst. Deltagerne var Knud Rasmussen, Lauge Koch, svenskeren Thorild Wulff, vestgrønlænderen Hendrik Olsen samt tre hundeslædekuske fra Thule: Ajago, Nasaatsordluarsuk og Inukitsoq.

Under tragiske hændelser på den meget besværlige tilbagerejse døde to af deltagerne: Thorild Wulff og Hendrik Olsen. Og det var kun med nød og næppe, at ekspeditionen nåede tilbage til Thule med de videnskabelige resultater i god behold. Ekspeditionen blev årsag til et efterfølgende negativt forhold mellem Knud Rasmussen og Lauge Koch.

3. Thule-ekspedition, 1919-1920

Trommesang i Tasiilaq (Angmagssalik) fotograferet på 4. Thule-ekspedition.

3. Thule-ekspedition blev ledet af søofficeren Godfred Hansen og havde som opgave at udlægge depoter på Ellesmere Island til eventuel støtte for Roald Amundsens Maud-ekspedition.

4. Thule-ekspedition, sommeren 1919

4. Thule-ekspedition gik til Tasiilaq-distriktet i SØ-Grønland, hvor Knud Rasmussen hos befolkningen indsamlede sagn og registrerede traditioner.

5. Thule-ekspedition, 1921-1924

Arnarulunnguaq, Knud Rasmussen, ukendt og Miteq på 5. Thule-ekspedition i nærheden af Point Barrow.

5. Thule-ekspedition var den størst anlagte af alle ekspeditionerne med deltagelse af etnograf Kaj Birket-Smith, arkæolog Therkel Mathiassen, kartograf Peter Freuchen, assistent Helge Bangsted, grønlandske assistent og tolk Jakob Olsen, skibskaptajn Peder Pedersen samt Arnarulunnguaq, Arqioq, Arnannguaq, Nasaatorluarsuk, Aqatsaq og Qaaviarsuaq Miteq fra Thule – under ledelse af Knud Rasmussen.

Ekspeditionen begyndte i Thule, hvorfra deltagerne ombord på skibet ”Søkongen” sejlede via Qeqertarsuaq (Godhavn) og Nuuk (Godthåb) til Hudson Bay i Canada, hvor de etablerede hovedkvarter på Danish Island (Danske Øen). Herfra blev foretaget omfattende videnskabelige studier med fokus på inuits kultur og sprog. Herfra fortsatte Knud Rasmussen sammen med Arnarulunnguaq og Qaaviarsuaq Miteq på hundeslæder langs Canadas og Alaskas nordlige kyster til Nome ved Beringstrædet, hvorfra de sejlede over til Tjukotka i Rusland, hvor de vidste, at der også var en lille eskimoisk minoritet: Yupiget.

Ekspeditionens resultater blev anset for så skelsættende, at Knud Rasmussen efter hjemkomsten blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

6. Thule-ekspedition, 1931

6. Thule-ekspedition var en motorbådsrejse langs Grønlands SØ-kyst.

7. Thule-ekspedition, 1932-1933

Kajakroere i nærheden af Tasiilaq (Angmagssalik) i forbindelse med 7. Thule-ekspedition.

7. Thule-ekspedition gik atter til SØ-Grønland; kysten mellem Uummannarsuaq (Kap Farvel) og Tasiilaq (Angmagsalik), hvorfra ca. 80 personer i 1925 var udvandret til den nyanlagte by Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Kyststrækningen blev berejst med fly og båd og undersøgt i kartografisk, arkæologisk og etnografisk henseende.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig