Richard Collinson, 1811-1883, britisk ekspeditionsleder og polarforsker. 1849-53 gennemførte Collinson en ekspedition til søs med henblik på at eftersøge John Franklin-ekspeditionen, som var forulykket under forsøget på at finde Nordvestpassagen. Han er også kendt for at have gjort en række betydningsfulde iagttagelser vedrørende besejlingsforholdene langs Nordamerikas kyst.