Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nordpolsekspeditioner

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Nordpolsekspeditioner. Robert Edwin Peary med kronometer, sekstant, kunstig horisont m.m. på Nordpolen, 1909 ifølge egen oplysning.

Nordpolsekspeditioner. Robert Edwin Peary med kronometer, sekstant, kunstig horisont m.m. på Nordpolen, 1909 ifølge egen oplysning.

Nordpolen var gennem århundreder det ultimative mål i den geografiske udforskning af Arktis, og en lang række forsøg på at nå polen blev gjort med skib og slæde og i nyere tid også med ballon. De tidlige forsøg var alle dømt til at mislykkes, da de ofte var baseret på fejlagtige antagelser om land, is, havstrømme o.a. og foretaget med skibe og udstyr, der ikke kunne honorere de ekstreme krav, som klima og uvejsomme rejseruter stillede.

I 1773 sendte det britiske admiralitet to skibe under kommando af John C. Phipps for at afprøve, hvor langt mod nord det var muligt at sejle. Phipps nåede 80°48' n.br., den hidtil nordligste bredde, man var nået til, før han blev standset af isen. Phipps' rekord blev slået 33 år senere af William Scoresby sr., der i 1806 med hvalfangeren Resolution nåede 81°30' n.br. I 1868 nåede A.E. Nordenskiöld med Sofia op på 81°42' n.br., dvs. blot 12 sømil nordligere end Scoresby. Et forsøg på at nå yderligere nordpå med Sofia måtte opgives, da skibet blev beskadiget i isen. En amerikansk ekspedition under Charles F. Hall forsøgte i 1871 at nå Nordpolen gennem Smith Sund med USS Polaris. Hall nåede 82°11' n.br., men da han døde i november, blev yderligere forsøg opgivet, og ekspeditionen faldt nærmest fra hinanden. Endnu et amerikansk forsøg 1879-81 under George W. De Long med skibet Jeannette, denne gang via Beringsstrædet, mislykkedes, og ekspeditionen endte som en katastrofe, hvor 20 af de 33 deltagere omkom. Det var og blev umuligt at sejle til Nordpolen med konventionelle skibe, og det lykkedes da også først at nå Nordpolen med skib, da den amerikanske atomubåd USS Nautilus i 1958 nåede frem ved at sejle under isen.

Nordpolsekspeditioner. Det er en gammel tradition, at opdagelsesrejsende navngiver geografiske lokaliteter; det gælder også i Nordgrønland. R.E. Peary er bl.a. ansvarlig for Independence Fjord, som han først så på den amerikanske uafhængighedsdag, 4. juli 1892. Andre navne er efter hans foresatte og sponsorer. Mylius-Erichsen fulgte i 1907 en tilsvarende praksis (Rigsdagen og konseilspræsident J.C. Christensen støttede hans Danmark-ekspedition). Tegn på pionerernes hjemve kan endvidere findes i et navn som Kaffeklubben Ø (efter en klub på Mineralogisk Museum) og Herlufsholm Strand (begge i Pearyland). Hertil kommer den stadig levende tradition, at kongehuset lægger navne til sædvanligvis større områder. I anledning af Prins Henriks 60-årsdag valgte man helt usædvanligt at omdøbe Ile de France i Nordøstgrønland til Qeqertaq Prins Henrik.

Nordpolsekspeditioner. Det er en gammel tradition, at opdagelsesrejsende navngiver geografiske lokaliteter; det gælder også i Nordgrønland. R.E. Peary er bl.a. ansvarlig for Independence Fjord, som han først så på den amerikanske uafhængighedsdag, 4. juli 1892. Andre navne er efter hans foresatte og sponsorer. Mylius-Erichsen fulgte i 1907 en tilsvarende praksis (Rigsdagen og konseilspræsident J.C. Christensen støttede hans Danmark-ekspedition). Tegn på pionerernes hjemve kan endvidere findes i et navn som Kaffeklubben Ø (efter en klub på Mineralogisk Museum) og Herlufsholm Strand (begge i Pearyland). Hertil kommer den stadig levende tradition, at kongehuset lægger navne til sædvanligvis større områder. I anledning af Prins Henriks 60-årsdag valgte man helt usædvanligt at omdøbe Ile de France i Nordøstgrønland til Qeqertaq Prins Henrik.

Allerede i 1827 havde den britiske søofficer William E. Parry forsøgt at nå Nordpolen fra Svalbard med to både forsynet med meder, der kunne trækkes over fast is og sejles gennem åbent vand. Parry og hans folk vandt kun langsomt frem, men nåede dog 82°40' n.br., hvor Parry måtte erkende, at de drev hurtigere mod syd, end de var i stand til at vinde mod nord. 1872-73 forsøgte Nordenskiöld sig igen, idet han denne gang havde planlagt at rejse med slæder, der blev trukket af rensdyr. En række uheld hindrede dog planens gennemførelse bl.a. stak alle rensdyr af på nær et. På G.S. Nares' (1831-1915) ekspedition med Alert og Discovery (1875-76) søgte A.H. Markham (1841-1918) i 1876 fra Ellesmere Island med trækslæde mod Nordpolen og nåede den hidtil nordligste bredde, 83°20' n.br., før han måtte vende om.

Annonce

1893-96 prøvede nordmændene Fridtjof Nansen og Otto Sverdrup noget nyt, idet de med et specialbygget skib, Fram, søgte at drive med isen hen over Nordpolen. Det lykkedes ikke helt, men Nansen nåede dog fra skibet med hundeslæde op på 86°14' n.br. i 1895, og året efter nåede Fram under sin drift op på 85°55' n.br., resultater, der var rekorder for både slæde- og skibsrejser. I 1897 forlod svenskeren Salomon A. Andrée med to fæller Svalbard i en delvis styrbar brintballon i tillid til, at det med de fremherskende vinde kunne lykkes at navigere hen over Nordpolen. Forsøget mislykkedes imidlertid, og de tre mænd omkom.

Nordpolsekspeditioner. S.A. Andrées ballonekspedition, efter at ballonen Örnen pga. brinttab og overisning var blevet tvunget ned på isen 14.7.1897, blot tre dage efter afgangen fra Svalbard. De tre ekspeditionsdeltagere søgte over isen mod Franz Josefs Land, men de nåede ikke længere end til Kvitøya øst for Nordaustlandet (østlige Svalbard), hvor de allerede omkom i efteråret 1897. De blev fundet i 1930 sammen med deres dagbøger og  eksponerede, men delvis ødelagte film, som det dog lykkedes at fremkalde. På dette fotografi, der er taget af Nils Strindberg, ses ved ballonkurven Andrée og foran ballonen Knut Frænkel. Originalfoto på Andréemuseet i hans fødeby Gränna.

Nordpolsekspeditioner. S.A. Andrées ballonekspedition, efter at ballonen Örnen pga. brinttab og overisning var blevet tvunget ned på isen 14.7.1897, blot tre dage efter afgangen fra Svalbard. De tre ekspeditionsdeltagere søgte over isen mod Franz Josefs Land, men de nåede ikke længere end til Kvitøya øst for Nordaustlandet (østlige Svalbard), hvor de allerede omkom i efteråret 1897. De blev fundet i 1930 sammen med deres dagbøger og eksponerede, men delvis ødelagte film, som det dog lykkedes at fremkalde. På dette fotografi, der er taget af Nils Strindberg, ses ved ballonkurven Andrée og foran ballonen Knut Frænkel. Originalfoto på Andréemuseet i hans fødeby Gränna.

Det blev Robert E. Peary, der fik æren af at være den første, der nåede Nordpolen. Ifølge Peary selv nåede han, hans assistent Matthew Henson (1866-1955) og fire eskimoer Nordpolen den 6. april 1909. Budskabet herom nåede omverdenen den 6. september, blot to dage efter at en anden amerikaner, Frederick Albert Cook, var ankommet fra Grønland til København, hvor han hævdede, at han med to eskimoer havde nået Nordpolen allerede den 21. april 1908, altså et år før Peary. Skønt naturligvis ingen af de to mænd kunne føre absolut sikkert bevis for at have nået den geografiske nordpol, valgte man at tro Peary, der kunne fremlægge det mest overbevisende materiale og tidligere havde meriteret sig i arktisk forskning, så han blev hyldet fra alle sider, mens Cook blev stemplet som en plattenslager. Nogle tvivler dog stadig på, at afgørelsen var rigtig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Nordpolsekspeditioner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132738