Faktaboks

Niels Peter Høeg Hagen
Født
15. oktober 1877
Død
15. november 1907

Niels Peter Høeg Hagen var en dansk officer og polarforsker. Høeg Hagen deltog som kartograf på Danmark-ekspeditionen, hvor han i 1907 var med på en slæderejse for at udforske og kortlægge de hidtil ukendte nordøstligste egne af Grønland. Under et forgæves forsøg på at nå tilbage til ekspeditionens base i Danmarkshavn omkom Høeg Hagen sammen med ekspeditionens leder L. Mylius-Erichsen og grønlænderen Jørgen Brønlund ved Nioghalvfjerdsfjorden i november 1907.

Da Høeg Hagen ikke har noget kendt gravsted, er i stedet opsat en mindeplade for ham på Tveje-Merløses kirkegårdsmur (syd for Holbæk).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig