• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Rasmussen

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter keuner

Knud Rasmussen. I 1919 var Knud Rasmussen i Ammassalik for bl.a. at indsamle sagn. Her sidder han i hvid anorak blandt lokale; to af dem står med de traditionelle qilaat, dansetrommer.

Knud Rasmussen. I 1919 var Knud Rasmussen i Ammassalik for bl.a. at indsamle sagn. Her sidder han i hvid anorak blandt lokale; to af dem står med de traditionelle qilaat, dansetrommer.

Knud Rasmussen, 7.6.1879-21.12.1933, dansk polarforsker og forfatter, født i Jakobshavn (Ilulissat) som søn af præsten og filologen Chr. Rasmussen (1846-1918) og med en grønlandsk mormor. Rasmussen blev som 12-årig sendt til Danmark, hvor han blev student og tog filosofikum i 1900. Samme år traf han Ludvig Mylius-Erichsen, hvilket førte til, at de to sammen med maleren Harald Moltke og Jørgen Brønlund deltog i Den Litterære Ekspedition 1902-04 langs Grønlands vestkyst og over Melville Bugt op til Thuledistriktet. I 1905 undersøgte Rasmussen mulighederne for rensdyrhold i indlandet mellem Godthåbsdistriktet og Disko Bugt, 1906-08 opholdt han sig igen blandt Thuleeskimoerne, og i 1909 berejste han atter vestkysten, denne gang på Indenrigsministeriets vegne for at orientere befolkningen om landets styrelse. I Thule grundlagde han i 1909 en missionsstation og i 1910 sammen med Peter Freuchen og på privat basis tillige en handelsstation, der samtidig skulle være udgangspunkt for fortsat ekspeditionsvirksomhed. Denne station blev senere købt og videreført af den danske stat.

Knud Rasmussen.

Knud Rasmussen.

I 1912 ledede Rasmussen Den 1. Thule-ekspedition, hvor han og Peter Freuchen krydsede indlandsisen til Danmark Fjord i et forgæves forsøg på at finde nyt om det forsvundne makkerpar Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen fra Alabama-ekspeditionen. Herefter returnerede de til udgangspunktet Thule. I 1916-18 stod han i spidsen for Den 2. Thule-ekspedition til Nordgrønland, i 1919 Den 4. Thule-ekspedition til Østgrønland, 1921-24 hans største og mest betydelige ekspedition, Den 5. Thule-ekspedition, der berejste hele nordkysten af Det Amerikanske Kontinent, og endelig 1931-33 Den 6. og 7. Thule-ekspedition, der begge gik til Østgrønland, og hvorfra han vendte syg hjem (se Thule-ekspeditioner). Forfatteren Tom Kristensen bistod i en årrække Knud Rasmussen med redigeringen af dennes bøger og tolkede i dagbladet Politiken Danmarks og Grønlands følelser ved Knuds død den 21. dec. 1933 i sit digt Det er Knud, som er død!

Med sin grønlandske baggrund vandt han i enestående grad befolkningens tillid og hengivenhed, hvor han end kom frem. Han talte sproget flydende, var uovertruffen som slædekører og levede under sine rejser blandt grønlændere og andre inuit som en af deres egne. Det muliggjorde et grundigt videnskabeligt studium af hovedparten af de arktiske folkeslags levevis og kultur; det blev publiceret i en lang række skøn- og faglitterære værker, bl.a. Myter og Sagn fra Grønland, 1-3 (1921-25), Fra Grønland til Stillehavet, 1-2 (1925-26) og i skriftrækken Report of the Fifth Thule Expedition 1921-24, 1-10 (1927-88). Rasmussen blev æresdoktor ved Københavns Universitet i 1924, og hans bolig fra 1917 i Hundesteds nordlige udkant er i dag indrettet til museum.

Annonce

På hovedgaden i Hundested findes Torvald Westergaards buste af Knud Rasmussen, og i 1963 opstilledes på Strandvejen ved Hvidørepynten en stor statue af Knud Rasmussen udført af Povl Søndergaard. På statuens sokkel er samtlige ekspeditioner nævnt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Knud Rasmussen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148795