Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Julius Ritter von Payer

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Julius Ritter von Payer, 1842-1915, østrigsk officer og polarforsker. Payer deltog 1869-70 i Germania- og Hansa-ekspeditionen til det nordøstlige Grønland, hvor han sammen med ekspeditionslederen Karl Koldewey foretog en slæderejse op til Germania Land og siden kortlagde Kejser Franz Joseph Fjord. 1872-74 deltog Payer i en østrig-ungarsk polarekspedition, der opdagede Franz Josefs Land, som han udforskede og delvis kortlagde i foråret 1874. Efter denne ekspedition helligede Payer sig malerkunsten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Julius Ritter von Payer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139780