Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Davis

Oprindelig forfatter Albr Seneste forfatter Redaktionen

John Davis, ca. 1550-29/30.12.1605, engelsk søfarer og navigatør. Davis forsøgte på tre rejser 1585-87 at finde Nordvestpassagen. På rejserne udforskede han farvandet mellem Grønland og Canada indtil 72°41' n.br., og hans udførlige rejseberetninger fik stor betydning for senere ekspeditioner. Davis var endv. kaptajn på Thomas Cavendishs (1560-92) mislykkede ekspedition til Stillehavet 1591-93, hvor han i forsøget på at finde en passage gennem Magellanstrædet på vej hjem opdagede Falklandsøerne. Han blev dræbt af japanske sørøvere i Malaccastrædet. Davisstrædet, farvandet mellem Vestgrønland og Baffin Island, er opkaldt efter ham.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Albrethsen: John Davis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62020