Italia-ekspeditionen var en nordpolsekspedition ledet af den italienske flyvergeneral og luftskibskonstruktør Umberto Nobile. Efter den vellykkede flyvning i foråret 1926 med luftskibet Norge fra Rom via Svalbard og Nordpolen til Alaska opstod der en bitter strid mellem Roald Amundsen og Nobile, som især skyldtes en manglende norsk vilje til at acceptere den italienske besætnings betydning for turens gennemførelse. Nobile fandt, at man på turen heller ikke i tilstrækkelig grad havde udnyttet de videnskabelige muligheder.

Den nye ekspedition i 1928

Luftskibet Italia over Spitsbergen i 1928 før ulykken.
Scherl/Sueddeutsche Zeitung Photo/Ritzau Scanpix.

Ved sin tilbagekomst til Italien gik Nobile derfor i gang med at søge midler til en ny ekspedition til Arktis med luftskibet Italia, der var på størrelse med søsterskibet Norge. Han fik denne gang ingen støtte fra Mussolini, som fandt risikoen for stor. Byen Milano trådte til og finansierede den påtænkte ekspdition, der løb af stablen i marts/april 1928, hvor luftskibet via Słupsk, Leningrad og Vadsø den 6. maj nåede sikkert frem til Kongsfjord på Svalbard. Her ventede den italienske marines udsendte støtteskib, Citta di Milano, hvis modvillige skibschef skulle vise sig at volde Nobile mange problemer.

Den 15. maj 1928 foretog luftskibet en ca. 70 timer lang og vellykket flyvning langs den nordsibiriske kyst til øgrupperne Franz Josef Land, Severnaja Zemlja og Novaja Zemlja. Nobile ønskede imidlertid også at nedfire nogle folk fra luftskibet på selve Nordpolen. Den 24. maj startede luftskibet på denne tur ad en uprøvet rute via Kap Bridgman på Grønlands nordøstpynt. Vejret ved ankomsten til Nordpolen var for uroligt til, at man kunne gennemføre projektet, hvorfor man måtte returnere i særdeles hårdt vejr.

Ulykken

Undervejs blev luftskibet blæst ud af kurs i østlig retning, og om formiddagen den 26. maj forulykkede det ca. 50 km fra Svalbards nordøstligste punkt. Ved sammenstødet med havisen knustes gondolen med ni mand, som faldt ud på isen, mens den øvrige del af luftskibet med seks mand blæste bort og ikke blev set siden. Desuden omkom en mekaniker, der sad i bugmotoren. Nobile viste sig at have brækket både en arm og et ben. En mekaniker var også kvæstet, mens de øvrige syv klarede sig.

Blandt vragresterne fandt man nødudstyr i form af telt, proviant og nødradio, hvorfor der syntes at være muligheder for overlevelse. De udsendte nødsignaler blev ikke opfanget af Citta di Milano, som helt undlod at lytte efter disse. Efter nogle dage på isen besluttede de to næstkommanderende, Filippo Zappi og Adalberto Mariano, samt den svenske meterolog Finn Malmgren trods Nobiles protester at forlade kammeraterne og gå over isen mod land. Dette lykkedes ikke, og undervejs døde Malmgren af udmattelse.

Redningsaktionen

Umberto Nobile (nr. tre fra højre) sammen med andre overlevende efter redningen.
Scherl/Sueddeutsche Zeitung Photo/Ritzau Scanpix.

Den 3. juni opfangede en russiske radioamatør de nødstedtes radiosignaler, hvilket omgående udløste en omfattende redningsaktion med fly og skibe fra Norge, Italien, Sverige, Sovjetunionen og siden hen også fra Frankrig. Den 23. juni landede et svensk militært Fokker CV biplan med ski på isflagen, som nu havde fået navnet Det røde Telt. Trods Nobiles kraftige protester insisterede piloten, Einar Lundborg, på, at Nobile skulle flyves ud først. Svenskeren fik sin vilje, men da han returnerede til stedet havarerede flyet, og man var atter oppe på seks nødstedte. Lundborg blev den 6. juli hentet af et svensk Moth-skifly.

Store italienske flyvebåde forsynede flere gange isflagen med proviant m.m., men kunne ikke lande. Sovjetunionen så her en god propadandamulighed og sendte sin største isbryder Krasin af sted fra Leningrad. Den 12/13. juli bjergede Krasin både de to forsvundne næstkommanderende fra en lille isflage samt nogle timer senere de fem mand ved Det rødeTelt.

Af flere grunde prøvede man at holde Amundsen ude af redningsarbejdet, men Frankrig stillede en Latham-flyvebåd med besætning til hans rådighed. Den forlod Tromsø den 18. juni, men forsvandt et par timer efter sporløst med Amundsen ombord på vej til Svalbard, hvilket resulterede i en udvidelse af eftersøgningsarbejdet.

Nobile blev sat i husarrest om bord på Citta di Milano, indtil skibet kom til Narvik, hvorfra de overlevende blev sendt med tog til hjemlandet. Et år senere pålagde en forudindtaget italiensk havarikommission Nobile det fulde ansvar for ulykken uden formildende omstændigheder. Han valgte i protest at tage sin afsked og gik i eksil i Sovjetunionen.

Litteratur

  • Alexander McKee: Ice Crash (1979); Arne Remgård: Expedition Italia (1984); Steinar Aas: Tragedien Umberto Nobile (2002).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig