Margrethe 2.s monogram
Dronning Margrethe 2.s monogram pryder skilderhuset ved Fredensborg Slot. Foto fra 2024.
Margrethe 2.s monogram
Af /Ritzau Scanpix.
Kong Frederik 10.s navnetræk
Kong Frederik 10.s monogram i guld, der blev offentliggjort i forbindelse med tronskiftet den 14. januar 2024.
Af /Kongehuset.

Et monogram er en sammensat figur, der består af et eller flere bogstaver fra et navn, en titel eller en sentens og undertiden kombineret med tal, kors eller krone.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af de to græske led mono- 'én, ene' og -gram 'tegn'; dvs. det betyder egentlig 'noget, der er skrevet som ét tegn'.

Monogrammer har været kendt siden antikken og kan være udtryk for anråbelse, bekræftelse, myndighed eller ejerforhold, og de kan fungere som signatur for en kunstner eller en møntmester. Et af de tidligste kendte monogrammer er Kristusmonogrammet chi-ro. Monogrammer har ofte tjent et retligt forpligtende formål, og fx underskrev de kristne kejsere og konger i tidlig middelalder sig med monogram.

Kongelige monogrammer

En fyrstes monogram har karakter af statskendetegn og forekommer på bygninger, indbo, mønter, uniformer, skilderhuse m.m. Det symmetriske spejlmonogram har været anvendt siden 1600-tallet.

På tekstiler er monogrammer brugt som ejermærke. De var tidligere ofte en fremtrædende del af udsmykningen, gerne udført i broderi sammen med evt. slægtsvåben, bomærker og årstal.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig