Blæsingeblystykke er en lille blyplade med runer, der blev fundet i 1983 i den forsvundne landsby Blæsinge i Havrebjerg Sogn nær Slagelse. Blypladen er tæt beskrevet med Danmarks længste runeindskrift, en formelagtig indskrift på latin fra 1300-1500-tallet. Teksten er led for led opbygget af elementer fra den katolske kirkes liturgi og skulle uddrive (feber)dæmoner og afværge ondt.