• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

trone

Oprindelig forfatter Hein Seneste forfatter Redaktionen

Denne trone blev brugt af de danske konger ved enevældens salvninger 1671-1840. Som forbillede tjente Salomons trone, der ifølge Bibelen var af elfenben og guld og havde seks trin, alle med en løve på hver side. Fremstillingen af tronen blev iværksat af Frederik 3. ca. 1665; den er formentlig udført af Bendix Grodtschilling. Materialet er narhvalstand, dels fordi narhvalen lever i de dansk-norske farvande, dels fordi tanden gjaldt som enhjørningehorn. Til tronen bestiltes tolv løver, hvoraf tre af sølv er bevaret. Stolens forgyldte sølvfigurer, der symboliserer dyderne, blev tilføjet i 1684. Tronen står i dag på Rosenborg.

trone, (af gr. thronos '(ophøjet) sæde'), værdighedssæde, især regentens hævede siddeplads ved højtidelige ceremonier. Tronen er ofte et symbolsk udtryk for regentens kontakt til eller rolle som repræsentant for de religiøse magter.

Brugen af troner og tronstole kendes fra hele verden; den ældste bevarede trone, ca. 1800 f.Kr., er fundet i Knossos. I Bibelen (1.Kong. 10, 18-20) omtales Salomons guldbelagte elfenbenstrone.

Tronen er senere også blevet betegnelse for fyrstemagten som institution, jf. tronfølge. Se også tronhimmel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Hein: trone i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174590