Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

krone

Oprindelig forfatter Hein Seneste forfatter Redaktionen

Krone. Oversigt over nogle af de vigtigste europæiske kroner.

Krone. Oversigt over nogle af de vigtigste europæiske kroner.

krone, (af lat. corona, af gr. korone 'krum genstand, ring'), hovedprydelse, som udgør et værdighedstegn med officielt eller symbolsk indhold, oftest udført i guld, perler og ædle stene. Som værdighedstegn går kronen tilbage til oldtidens flodkulturer, og via Romerriget og Det Byzantinske Rige nåede den til Europa, hvor den for alvor vandt indpas i middelalderen. Kroner kendes i utallige udformninger, men kan inddeles i to hovedtyper, åbne og lukkede.

Den åbne krone har antagelig forbillede i smykkekunstens pandebånd (se diadem) og sejrherrens laurbærkrans. I Det Byzantinske Rige bar Konstantin 1. den Store i 300-t. en enkel guldring som krone, den såkaldte stefanos. Beslægtet er den lombardiske jernkrone, der sandsynligvis er fra 800-t. og har seks hængslede guldplader på en jernring. Jernkronen blev anvendt ved italienske kroninger. Senere forsynedes kroneringen med blade eller takker, ofte udformet som liljer, et sindbillede på renhed og med tiden på det franske kongedømme. Et sent, men fremragende eksempel på den åbne type er Christian 4.s krone fra 1596.

Den lukkede krone er muligvis afledt af feltherrens hjelm. Et eksempel er den ungarske Skt. Stefanskrone fra ca. 1100, der efterligner den byzantinske kejserkrone. Beslægtet med de byzantinske forbilleder er den tysk-romerske rigskrone fra 950-1050, der muligvis blev anvendt af Otto 1. i 962. Her kombineres otte hængslede ringled med en tværgående bøjle, der er anbragt bag et kors over kejserens pande. Der kendes afbildninger af en ny kejserkrone fra før 1150 med en fast kronering, hvorover der er to tværgående bøjler, som bærer en korsbesat globe i skæringspunktet. En variant er den bøhmiske Skt. Wencelauskrone, udført til kejser Karl 4. i 1346. Den "imperiale" krone blev hurtigt efterlignet i England, og i løbet af 1500-t. blev bøjlekronen den gængse for konger. En variation griber tilbage til Otto 1.s rigskrone, men tilføjer en puld af form som en mitra, heraf betegnelsen mitrakrone. Et sent eksempel er den tysk-romerske kejser Rudolf 2.s huskrone fra 1602. Rudolf 2.s huskrone blev forbillede for de russiske kejserkroner fra 1700-t. og anvendtes senere som østrigsk kejserkrone.

Annonce

Efter at brugen af kroner var blevet norm for fyrster, bredte skikken sig til samfundets øvrige lag. Religiøse eksempler er votivkroner på krucifikser og helgenbilleder samt brugen af brudekroner. Et eksempel på politisk styring af brugen af kroner er de enevældige fyrsters forordninger, fx det danske kronereglement fra 1693, der nøje fastlagde, hvilke kroner kongehusets medlemmer og de forskellige adelsklasser havde ret til at anvende. Adelens rangkroner, der er beregnet til at føre på "hjelm og skjold", er alle åbne. Se også kroning og kronregalier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Hein: krone i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111440