Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - rigsvåben

Oprindelig forfatter NGB Seneste forfatter Redaktionen

Statsvåbenet, tegnet til officiel brug af Aage Wulff, 1991. Farverne i skjoldet er dokumenteret fra ca. 1270. Løverne har været kronede siden 1200-t. I 1500-t. blev hjerternes antal fikseret til ni.

Statsvåbenet, tegnet til officiel brug af Aage Wulff, 1991. Farverne i skjoldet er dokumenteret fra ca. 1270. Løverne har været kronede siden 1200-t. I 1500-t. blev hjerternes antal fikseret til ni.

Rigsvåbenet findes i to skikkelser, det lille rigsvåben, der nu kaldes statsvåbenet, og det store rigsvåben eller kongevåbenet, der nu kaldes det kongelige våben. De to våbener bruges af kongehus og statsinstitutioner som statskendetegn og er udtryk for overhøjhed. Statsvåbenet er i princippet det våben, der kendes fra Valdemarernes tid, tre løver omgivet af hjerter. Det kongelige våben, der er et sammensat skjold, som ofte holdes af vildmænd i et våbentelt og er omgivet af ordenskæder, er ændret adskillige gange, senest ved kongelig resolution i 1972.

I 1959 bestemtes det, at det kongelige våben bruges af monarken, af kongehuset og hoffet samt af livgarden, mens statsmyndighederne i øvrigt bruger statsvåbenet. Til rigsvåbenet hører kronen, der oprindelig var åben, men fra 1624 gengives med bøjler og rigsæble med kors. Efter 1671 er Christian 5.s krone forbilledet. Kronen symboliserer både kongemagten og statsmagten. Med gengivelser af rigsvåbenet i segl og mønter og i forbindelse med myndighedsudøvelse hævdes tronrettigheder samt kongens og statens suverænitet. En udvalgt prins førte samme våben som kongen; efter 1660 gjorde alle arveberettigede det. Rigsvåbenet og kronen er retligt beskyttet mod misbrug.

Når leverandørbetegnelsen anføres, må betegnelsen Kongelig Hofleverandør benytte kronen; tidligere fandtes desuden betegnelsen Leverandør til det Kongelige Danske Hof, der måtte benytte kronen, mens Kongelige Hofleverandører kunne benytte det kongelige våben eller kronen alene. Rigsarkivet behandler sager om brug af rigsvåbenet.

Annonce

Historisk udvikling

Det kongelige våben, tegnet af Claus Achton Friis, 1972. I skjoldet, der holdes af to vildmænd og er omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder, ses dannebrogskorset, Danmarks løver og hjerter, Sønderjyllands to løver, de tre kroner, Færøernes vædder, Grønlands bjørn og de oldenborgske bjælker. De oldenborgske farver, gult og rødt, går igen i det kongelige liberi og benyttes af postvæsenet.

Det kongelige våben, tegnet af Claus Achton Friis, 1972. I skjoldet, der holdes af to vildmænd og er omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder, ses dannebrogskorset, Danmarks løver og hjerter, Sønderjyllands to løver, de tre kroner, Færøernes vædder, Grønlands bjørn og de oldenborgske bjælker. De oldenborgske farver, gult og rødt, går igen i det kongelige liberi og benyttes af postvæsenet.

Indholdet i kongens våben har varieret gennem tiderne. I skjoldet indgik våbenmærker for områder, som kongen i perioder herskede over eller gjorde krav på. I middelalderen førte kongernes yngre sønner en eller to løver som udtryk for vasalstatus. De to slesvigske løver kendes fra 1245 og blev i 1460 en del af kongens våben ligesom det holstenske nældeblad, der oprindelig var schauenburgernes slægtsvåben.

De hallandske grever, en af kongeslægtens illegitime linjer, førte i 1200-t. en løve over et antal hjerter. Christian 1. tilføjede 1449 en løve over ni hjerter i sit våben for titlen "de Goters", formentlig som led i sine bestræbelser på at dominere Sverige, hvor den patriotiske myte om svenskerne som efterkommere af de sejrrige gotere bidrog stærkt til national selvforståelse. For titlen "de Venders" tilføjedes 1440 den dragelignende lindorm, der kan symbolisere hedenskab og dermed hentyde til den tidligere vundne sejr over de hedenske vendere. De to oldenborgske bjælker kom til med Christian 1., og i kongens våben fra Frederik 1.s tid forekommer Delmenhorsts kors. Stormarns svane med krone om halsen kendes fra 1476. Dannebrogskorset blev en bestanddel af kongens våben fra Erik 7. af Pommerns tid; det samme gælder Norges øksebærende løve og Sveriges våbenmærker. De tre kroner var egentlig Sveriges våben, men kom også til at symbolisere Kalmarunionens tre nordiske riger. Efter unionsopløsningen førte Christian 3. fra 1546 de tre kroner som prætentionsvåben, og dansk-norske konger markerede på denne måde en politisk vilje til også at dominere Sverige. Brugen af trekronervåbenet anfægtedes fra svensk side, især i 1500-t.

Felter for Bayern og Pommern forekom under de konger, der stammede herfra. Erobringen af Ditmarsken 1559 markeredes af et felt med en rytter. Island var fra 1500-t. repræsenteret af en kronet stokfisk, men fra 1903 af en falk. Færøernes gamle våbenmærke vædderen kombineredes fra 1668 med kongens, og den grønlandske bjørn kendes fra 1665. I 1819 indsattes et hestehoved for Lauenburg. Endvidere har følgende våbener været anvendt: Gotlands Agnus Dei, Øsels ørn, Femerns krone og Bornholms drage. Vesselhorn, undertiden hermelinbetrukne, besat med påfuglefjer, var kongeligt hjelmtegn fra slutningen af 1200-t. til 1420'erne.

Læs mere om Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils G. Bartholdy: Danmark - rigsvåben i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60929