Tryde, dansk slægt, der kan føres tilbage til Jacob Jørgensen (ca. 1618-ca. 1674) fra Sønderjylland, der blev præst i Tryde i Skåne. Blandt hans efterkommere er præsten E.C. Tryde (1781-1860), lægen Gabriel Tryde (1860-1951) og Vilhelm Tryde (1837-1918), boghandler i Slesvig, senere i København, hvis søn Ove Tryde (1870-1956) videreførte boghandelen og var aktiv i internationalt forlagsarbejde.