Paulli, borgerlig slægt med udspring i det nordøstlige Tyskland omkring Schwerin og Rostock. Slægten kom til Danmark med Heinrich Paulli (1565-1610), der blev ansat som livlæge for dronning Sophie. Han blev stamfader til den danske del af slægten, der frem til vore dage har talt betydelige personligheder inden for videnskab, kirke og kulturliv.