Munk, navn på flere adelige slægter, om hvis indbyrdes slægtskab der hersker en del tvivl. De betydeligste slægter var Munk med bjælke og vinranke og Munk med tre roser efter slægternes våbenskjolde.

Munk med bjælke og vinranke tilhørte den nørrejyske uradel, der for Bjælkernes vedkommende kan føres tilbage til ridder Peder Munk (nævnt første gang 1333) og for Vinrankernes til Palne Jonsen Munk (nævnt første gang 1307).

Munk med tre roser tilhørte ligeledes den nørrejyske uradel og var en linje af den adelige slægt Lange, der i 1400-t. tog navnet Munk efter Bjælkerne. Denne slægt talte betydelige medlemmer af den danske højadel, bl.a. statholder Ludvig Munks (1537-1602) datter Kirsten Munk, der i 1615 blev gift med Christian 4.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig