Urne var en dansk uradelig slægt, oprindelig fra Sønderjylland. Slægtens navn, der optræder på en gravsten over Kjeld Urne fra ca. 1200, stammer fra en senere forsvunden sønderjysk landsby. Gravstenen findes i Bjolderup Kirkes våbenhus.

Urneslægten kan først med sikkerhed følges fra ridder Niels Urne, der levede i 1380'erne. Flere af medlemmerne sad i det danske rigsråd i 1500-tallet

Den store slægt deles normalt i to hovedlinjer med biskop Lauge Urnes brødre, landsdommer i Skåne Lauge Urne (død 1530) og rigsråd Knud Urne (død 1543), som stamfædre. Slægten, der fra 1500-tallet omfattede lensmænd, landsdommere og officerer med besiddelser mange steder i landet, vedblev også efter enevældens indførelse 1660-1661 at indtage vigtige civile og militære embeder. Mandslinjen uddøde i 1903.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig