Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Zeuthen

Oprindelig forfatter HHW Seneste forfatter Redaktionen

Zeuthen, dansk slægt med navn efter landsbyen Søften ved Århus, hvor Laurids Sørensen (d. 1578) var præst. Mange af hans efterkommere var præster, bl.a. Ludvig Zeuthen (1805-74), som var far til præsten Frederik Zeuthen (1837-1915), proprietær Henrik Steffens Zeuthen (1841-1929) og matematikeren H.G. Zeuthen; sidstnævnte var far til økonomen F. Zeuthen og præsten Axel Hieronymus Zeuthen (1892-1972), hvis søn er økonomen H. Zeuthen, samt til dommer Emil Hieronymus Zeuthen (1880-1966), hvis søn var overpræsident Jens Zeuthen (1912-92). Ovennævnte Henrik Steffens Zeuthen var far til maleren Ernst Zeuthen og til direktør Otto Ludvig Zeuthen (1879-1946); sidstnævntes sønner var flykonstruktør K.G. Zeuthen og fysiologen Erik Zeuthen (1914-80), der var far til cellisten Morten Zeuthen og dr.scient. Jesper Zeuthen (f. 1947).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe: Zeuthen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184058