Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wessel

Oprindelig forfatter PHols Seneste forfatter Redaktionen

Wessel, norsk slægt, formentlig indvandret fra Nederlandene med købmand Jan Wessel (levede 1620) i Trondheim. Til hans efterslægt hører brødrene viceadmiral Peter Wessel Tordenskiold og viceadmiral Caspar von Wessel (1693-1768), adlet hhv. 1716 og 1720. En nevø, krigskommissær Johan Christopher Wessel (1727-93), blev adlet med navnet Tordenskiold; denne linje uddøde på mandssiden i 1828. En anden nevø, sognepræst Jonas Wessel (1707-85), blev far til forfatteren Johan Herman Wessel og matematikeren Caspar Wessel.

En anden Wesselslægt, der bl.a. omfatter Magasin du Nords grundlægger, Th. Wessel (1842-1905), stammer fra Bremen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Holstein: Wessel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182347