Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ussing

Oprindelig forfatter HHW Seneste forfatter Redaktionen

Ussing, danske slægter. Den største har navn efter Ussinggård ved Horsens, ejet af Niels Jensen (1652-1726). Hans søn præsten Bagge Ussing (1714-74) var far til bl.a. provst Heinrich Ussing (1743-1820), fra hvem politikeren Tage Algreen-Ussing og skuespilleren Olaf Ussing stammer, og hospitalsforstander Niels Ussing (1741-1823); sidstnævnte blev far til adjunkt Niels Ussing (1790-1861), fra hvem arkitekt og billedkunstner Susanne Ussing og slægten Thorlacius-Ussing stammer, og til etatsråd Johannes Hjort Ussing (1787-1866). Dennes sønner var juristen Werner Ussing (1818-87), far til juristen Carl Ussing, og filologen J.L. Ussing; hans sønner var geologen N.V. Ussing og teologen Henry Ussing, far til juristen Henry Ussing.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe: Ussing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177668