Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tuxen

Oprindelig forfatter HHW Seneste forfatter Redaktionen

Tuxen, dansk slægt, der kan føres tilbage til præsten Lorenz Tuxen (d. 1612) i Sydslesvig. Blandt hans sønnesønner var snaphanelederen Lorenz Tuxen, fra hvem slægten de Tuxen, adlet i 1749, nedstammer gennem kvindeled. En anden sønnesøn, præst i Asminderød Søren Pedersen Tuxen (ca. 1635-78), blev stamfader til mange gejstlige og søofficerer, heriblandt søofficeren Peter M. Tuxen (1783-1838); hans søn direktør ved orlogsværftet Nicolai E. Tuxen (1810-91) var far til maleren Lauritz Tuxen. En anden søn, søofficeren Georg E. Tuxen (1814-85), var farfar til indologen Poul Tuxen, hvis søn var zoologen S.L. Tuxen. Fra en tredje søn nedstammer dirigent Erik Tuxen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe: Tuxen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175378