Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stampe

Oprindelig forfatter PHols Seneste forfatter Redaktionen

Stampe, dansk borgerlig og adelig slægt, hvis stamfader er sognepræst i Nyborg Jesper Hansen Stampe (død 1641). En efterkommer, statsminister Henrik Stampe, blev i 1759 dansk adelsmand; han døde barnløs. Hans i 1789 testamentarisk oprettede stamhus, Stampenborg, gik til brorsønnen Holger Stampe (1754-1827), som i 1809 oprettede baroniet Stampenborg og selv blev ophøjet til baron; hans efterslægt uddøde i mandslinjen i 1904. Baroniet, der afløstes i 1924, overgik herefter til en borgerlig linje af slægten.

Flere nu uddøde danske og en norsk adelsslægt førte ligeledes navnet Stampe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Holstein: Stampe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164028