Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Scavenius

Oprindelig forfatter PHols Seneste forfatter Redaktionen

Scavenius, dansk borgerlig og adelig slægt, som oprindelig havde navn efter den himmerlandske landsby Brøndum og tidligst forekommer med Thomas Brønnum (levede 1620). I slutningen af 1600-t. slog medlemmer af slægten sig ned i Skagen, og ca. 1770 antog Jacob Pedersen Brønnum til Gjorslev og Klintholm (1749-1820) navnet Scavenius (lat. 'skagbo'); hans sønner, kammerherre og medlem af rigsrådet P.B. Scavenius og hofjægermester Jacob Brønnum Scavenius (1811-50), blev optaget i den danske adelstand i henholdsvis 1843 og 1844; P.B. Scavenius' efterslægt lever endnu.

Efter midten af 1800-t. har flere af slægtens medlemmer, heriblandt Jakob, Harald og Erik Scavenius, besiddet vigtige politiske poster.

En anden borgerlig Scaveniusslægt nedstammer fra fiskeren Morten Lauridsen (d. 1599).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Holstein: Scavenius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156088