Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paludan

Oprindelig forfatter HHW Seneste forfatter Redaktionen

Paludan, danske slægter, hvis navn er en latinisering af navnet Kjær. Til en af disse hører provst i Kalundborg Peder Hansen Paludan (1687-1753). Fra ham nedstammer bl.a. litteraturhistorikeren Julius Paludan, forfatteren Jacob Paludan og gennem to kvindeled mag.art. Marie-Louise Paludan, hvis mor var søster til den norske litteraturhistoriker Francis Bull.

En anden slægt kaldes "den yngre slægt Paludan". Til denne hører bl.a. stammoderen til slægten Paludan-Müller, Anna Paludan (1740-1805), havebrugsprofessor Hother Paludan, museumsinspektør Knud Paludan (1908-88) og ovennævnte Marie-Louise Paludans far, læge Julius Gustav Paludan (1882-1963).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe: Paludan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137906