Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Munk

Oprindelig forfatter PUK Seneste forfatter Redaktionen

Munk, navn på flere adelige slægter, om hvis indbyrdes slægtskab der hersker en del tvivl. De betydeligste slægter var Munk med bjælke og vinranke og Munk med tre roser efter slægternes våbenskjolde.

Munk med bjælke og vinranke tilhørte den nørrejyske uradel, der for Bjælkernes vedkommende kan føres tilbage til ridder Peder Munk (nævnt første gang 1333) og for Vinrankernes til Palne Jonsen Munk (nævnt første gang 1307).

Munk med tre roser tilhørte ligeledes den nørrejyske uradel og var en linje af den adelige slægt Lange, der i 1400-t. tog navnet Munk efter Bjælkerne. Denne slægt talte betydelige medlemmer af den danske højadel, bl.a. statholder Ludvig Munks (1537-1602) datter Kirsten Munk, der i 1615 blev gift med Christian 4.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Pernille Ulla Knudsen: Munk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128475