Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Levetzow

Oprindelig forfatter PHols Seneste forfatter Redaktionen

Levetzow, Levetzau, mecklenburgsk uradelsslægt med navn efter Levetzow ved Wismar, tidligst forekommende med ridderen Heinrich von Levetzow (nævnt 1219). Stamrækken begynder med ridderen Arnold von Levetzow (nævnt 1338 og 1360).

Slægten kom ca. 1670 til Danmark med generalløjtnant Hans Friederich von Levetzow (1630-96), der i 1670 optoges i den danske adel. Han og efterslægten ejede i 1700-t. Oxholm, Nørre Elkjær og Bygholm, men virkede mest i civiladministrationen og hæren. Generalløjtnant Christian Frederik von Levetzow (1682-1756) til Restrup blev i 1751 greve, men døde barnløs. Andre medlemmer søgte i 1800-t. til Tyskland, hvor slægten nu lever.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Holstein: Levetzow i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116278